Melonsalat med parmaskinke og balsamicoglace

melonsalat Melonsalat med parmaskinke og en hjemmerørt balsamicoglace. Denne sommersalat med melon er virkelig nem og god.

 

Melonsalat med avocado, parmaskinke og en hjemmerørt balsamicoglace

 

Her er et bud på en salat som i sig selv kunne udgøre et glimrende frokost måltid. I selskab med en ekstra salat, noget brød og en dip eller evt. lidt sød kartoffel fritter fungerer den også perfekt som et aftensmadsmåltid.

Melonsalat er virkelig nem at lave og smagen af den friske og søde melon sammen med den lidt saltede skinke, den bløde mozzarella og avocado, og så denne her hjemmelavet glace af balsamico er lige i øjet.

Jeg serverede min melonsalat forleden, da min veninde kom forbi til frokost. Der var dejligt vejr og denne og 2 andre salater udgjorde et glimrende måltid. De to andre salater deler jeg også snarest herinde. Først får I opskriften på denne melonsalat, jeg håber I har lyst til at prøve den

Melonsalat med parmaskinke og balsamicoglace

Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

20 minutter

Ingredienser

  • 1 pakke salatmix
  • 100 g honningmelon
  • 100 galiamelon
  • 1 avocado
  • 150 g parmaskinke
  • 1 kugle mozzarellaost
  • 1 håndfuld pinjekerner
  • balsamicoglace (1/2 dl balsamico)

Sådan gør du

  1. Start med at lave din balsamicoglace: kom balsamico i en gryde. Skru godt op for varmen, så det lige kommer op og koge et øjeblik. Skru ned til middelvarme, så det simrer let i 7-8 minutter. Så skulle det gerne være tyknet og dejlig klistret. Imens kan salaten klargøres
  2. Skyl salaten og kom det på en tallerken, skær melon og avocado i mindre stykker og kom ved
  3. Kom parmaskinken ved, jeg fjernede det meste fedt og rullede stykkerne let sammen
  4. Smuldr mozzarellaen over. Til denne findes der et lille tip: kom pakken med mozzarella i en skål (uden at åbne den). Kom kogende eller meget varmt vand ned over pakken og lad den ligge i 5 minutter imens du klargør melon og avodao (skal blot skæres i mindre stykker.
  5. Rist pinjekernerne på en tør pande og kom over
  6. Slut med et strejf af balsamicoglacen og et drys salt og peber

Bedøm denne ret

melonsalat

Tilbehør og serveringsforslag

Hvis du mangler lidt at servere denne her melon salat sammen med, vil jeg anbefale dette brød. Det er et naanbrød med parmesan, hvidløg og citronpeber. F.eks. kunne brødet så dyppes i denne haydari (min yndlings dip over dem alle). Hvis du mangler en ekstra salat, så aftensmaden består af to forskellige, går denne godt i spænd. Det er en af de nyere her inde fra, og jeg er så vild med den.

 

Alternativer til denne melonsalat

Hvis du mangler idéer til lidt alternativer til denne melonsalat, kommer der lidt her. Parmaskinken kunne skiftes ud med falafler, hvis du ønsker en vegetar udgave. Melonen kan skiftes ud med en anden slags melon – snup bare din favorit. F.eks. ville vandmelon også gøre sig meget godt her i. Balsamicoglacen kan købes færdiglavet. Men det er simpelthen så nemt at lave sin egen.

 

Instagram

Hvis ikke du allerede følger med på min Instagram, er du meget velkommen. Her deler jeg dagligt en masse madbilleder, træningsinspiration og lidt mere private indslag. Jeg håber vi ses derovre også.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret