Fyldte søde kartofler

Her er en opskrift på et lækkert tilbehør til maden, nemlig en omgang fyldte søde kartofler. Man knuser de søde kartofler en smule og kommer et lækkert fyld i. Bag dem i ovnen og server til f.eks. kød og salat

DSC08414

Fyldte søde kartofler

 

Her er en idé til et slags tilbehør- Det er en lidt anderledes måde at få sine søde kartofler på (eller andre rodfrugter for den sags skyld). Man moser dem, og fylder dem med gode sager. Man kan også sagtens bruge almindelige kartofler, men jeg er vild med søde kartofler + de er lidt sundere, derfor valgte jeg dem.

Jeg fik inspiration til disse på Instagram, hvor der var brugt almindelige kartofler og så var de fyldt med lidt revet ost, krydderier og forårsløg. Mine er med cherry tomater, feta og forårsløg. Det er jo bare med at bruge din favorit toppings. Jeg har halveret en sød kartoffel, og brugt 3 hele. Så der kom 6 af disse ud af opskriften – mængden svarer til ca. 4 personer som tilbehør.

Fyldte søde kartofler

Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

25 minutter

Samlet tid

30 minutter

Ingredienser

  • 3 søde kartofler
  • lidt olie
  • et drys salt og peber
  • 15 cherrytomater
  • 2 strimler forårsløg
  • en lille håndfuld fetaost

Sådan gør du

  1. Rengør de søde kartofler godt (jeg beholdt bare skrællen på)
  2. Halver dem og kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir
  3. Smør dem med lidt olie og drys med salt og peber
  4. Kom dem i en forvarmet ovn på 200 grader og bag dem i 30 minutter, til de er møre
  5. Brug nu et par gafler til at rive fyldet op med, jeg tager ca. halvdelen fra (det kan sagtens bruges til noget andet, f,eks. kan du røre det op med lidt skyr, og du har en kartoffelmos)
  6. Så skal kartoflerne ellers fyldes, – halver cherrytomater og skær forårsløg ud, kom begge dele i samt fetaen
  7. Bag kartoflerne yderligt 5-10 minutter, så fyldet også får en tur

Bedøm denne ret

fyldte søde kartofler
mashed sweet potatoes
fyldte søde kartofler
fyldte søde kartofler
Hvad kan man servere til fyldte søde kartofler?

Jeg synes de mashed sweet potatoes egner sig super godt som tilbehør sammen med f.eks. kød. Du kan også lave en salat og en slags dip ved siden af. Her kommer lidt forslag til servering.

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret