Kokostoppe lavet på kun to ingredienser! Og selvfølgelig lidt chokolade, hvis du vil. De her nemme kokostoppe er lynhurtige og er derfor også perfekte til uventede gæster. Opskriften kræver en dåse kondenseret mælk, en pose kokosmel og gerne også lidt chokolade. That’s it. Og så smager de hammergodt.
Kokostoppe
Forberedelsestid
5 minutterTilberedelsestid
15 minutterSamlet tid
20 minutterIngredienser
- 1 dåse kondenseret mælk (findes blandt bageartikler i et supermarked)
- 300 g kokosmel
- 100 g mørk chokolde
Sådan gør du
- Åben dåsen med kondenseret mælk, og kom det i en skål sammen med kokosmelet
- Rør det sammen, og form en masse kokostoppe
- Kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og giv dem 15 minutter i ovnen ved 150 grader
- Sæt et vandbad over med chokolade
- Når kokostoppene kommer ud af ovnen, dyppes bundene her i. Placer dem med bunden op ad på bagepladen, så chokoladen kan stivne
- Stil dem evt. lidt på køl og spis
Video af kokostoppe
Opskrift kokostoppe
Jeg var meget begejstret, da jeg smagte disse kokostoppe første gang. De er perfekt sprøde i kanten og dejligt bløde i midten. Og at finde ud af, hvor nemme de er at lave, gjorde kun sagen bedre! De hurtige kokostoppe er perfekte til impulsive aftaler og til at stille den lille lækkersult sammen med en kop kaffe.
Ingredienserne kan holde sig i evigheder, så man kan nemt lave et lille lager af kondenseret mælk og kokosmel derhjemme i skuffen. Så har man altid mulighed for at bikse en omgang nemme kokostoppe sammen.
Det kan du føje til dine kokostoppe
Du kan pifte kokostoppene en smule op ved at tilføje et nip vaniljesukker, en lille smule revet citron- eller appelsinskal eller en stump revet marcipan. Det er dog slet ikke nødvendigt. De er også helt perfekte, som de er.
Desuden kan du jo selv bestemme, hvor store de skal være. Husk blot at justere bagetiden efter det.
Andre virkelig nemme snacks
Se også opskriften på de bedste trøfler med dadler og digestive kiks eller cookies med chokolade og peanutbutter. Trøflerne er mine yndlings, dem laver jeg virkelig ofte. Smagen af de her bagte mandler, romessens og de sprøde digestive kiks er lige i øjet. Ellers skal I prøve mine træstammer eller hjemmelavede twix.
Instagram og gratis madplan på mail
Du er meget velkommen til at følge med ovre på min instagramprofil for flere opskrifter og inspiration til nemt mad. Jeg sender også nyhedsbrev ud hver weekend, du kan tilmelde dig her og modtage mine madplaner helt gratis.
Lækker nem opskrift – kan du mon sige noget om næringsindholdet?
Jeg kan finde opskrifter lavet på smør og sukker, så dine må da være langt bedre. hvis man også tænker i kalorier:)
Hej Mette
Jeg har ikke lige regnet på det
Jeg kan klart bedre lide versionen med kondenseret mælk frem for smør og sukker. Jeg synes både smagen er bedre, men også denne her lidt klistrede konsistens.
Dog ved jeg ikke helt om jeg vil kalde dem “sundere” end hvis man bruger smør og sukker. For der er jo rigtig meget sukker i kondenseret mælk også (:
Himmel og hav🤩 Du bliver ved med at lave de lækreste opskrifter. Har lavet kokostoppene den anden dag, og alle ELSKER dem. De er simpelhen så svampede og hammer lækker i smagen. We loveeeeee them😋👍🏻 Må snart ha’ gang i en ny omgang😃Tak🙏🏻
Ej mange mange tak 😀 sikke en sød besked. Dejligt de kan bruges 😀
Jeg har sat dem med to theskeer og fået ca. 40 stk.!
150˚C i varmluftovn 15 min.
Brugte orangestænger som bund.
De kan fint fryses, hvis de ikke er spist længe inden de rammer frosten!😊🤗
Lyder dejligt 😀
Hvor længe holder de ?
Efter de er bagt? Jeg synes de er gode 3-4 dage efter også 🙂
Oki – de her kokostoppe er de bedste og nemmeste ever👍😍 Familien råber på flere igen og igen.
Ej hvor godt 😀 hehe.. Så må du jo i gang igen
Kan de fryses 🙂
Det tænker jeg sagtens de kan 🙂
Så er kokostoppene lavet og netop prøvesmagt? De er simpelthen så gode!? Tak for opskrift og altid dejlig inspiration?
Åh kokostoppe er fantastiske! Og nemt 😀 Uhm
– A
Ej hvor godt du synes det 🙂 Jeg er også selv ret stor fan 😉