Joe and the juice sandwich med kylling

Her er et bud på en nem omgang hjemmefrokost. Hvis du enten arbejder hjemme, har brug for en frokost i weekenden derhjemme, eller har brug for en madpakke-sandwich. De her klassiske Joe and the juice sandwich med kylling, mozzarella, pesto, tomat og avocado er super nemme, hurtige og smager skønt.

Joe and the juice sandwich med kylling Joe and the juice sandwich med kylling

 

Hvis du lige trænger til fornyelse af leverdrengene eller havregrøden, når du spiser frokost hjemme. Så har jeg et bud her – den klassiske inde fra Joe and the juice, en sprød sandwich med pesto, kylling, mozzarella, tomat og avocado. Her er noget sprødt, noget cremet, noget syre, noget salt og bare lidt af det hele. En virkelig god kombi, hvorfor de her sandwich også er så populære. Man forstår det godt og det tager vitterligt 5 minutter at lave denne her frokost. Skift evt. det lyse brød ud med rugbrød eller den grønne pesto med en rød. Her får du min opskrift på Joe and the juice sandwich med kylling

Sandwich med tomat og kylling

Opskrift til 2 sandwiches

Samlet tid

10 minutter

Ingredienser

  • 2 skiver sandwichbrød
  • 1 spsk. pesto i hver sandwich
  • 1-2 tomater
  • 1 kugle mozzarella
  • 1 avocado
  • 6 skiver kyllingepålæg
  • salt og peber
  • evt. syltede rødløg, bagte tomater, frisk ruccola eller andet du ønsker at tilføje

Sådan gør du

  1. Start med at riste dine brød, jeg smider mine en tur i et paninijern et par minutter. Du kan også vente, så de først ristes til sidst med alt fyldet i
  2. Smør dem med pesto
  3. Skær skiver af tomat og avocado og kom i
  4. Hvis du gerne vil fremhæve smagen på din mozzarella, så gør lige det her inden du skærer skiver og kommer i dine sandwich: kom den lukkede pakke ost i en skål med varmt vand. Lad ligge et par minutter. Åbn så pakken og dræn den.
  5. Kom skiver af kylling i og drys salt og peber her på.
  6. Du kan også tilføje de her ting som syltede rødløg, de bagte tomater eller lignende.
  7. Luk din sandwich sammen og server.

Bedøm denne ret

Joe and the juice sandwich med kylling

Bag dine sandwichbrød selv

Du kan sagtens købe dig til de her sandwichbrød, men hvis du vil prøve at lave dem selv – har jeg en opskrift her. I min opskrift har jeg brugt pikantost, soltørret tomat og godt med krydderier. Du kan jo undlade de soltørrede tomater, hvis du ikke er til det. Dog synes jeg pikantost giver vildt god smag og et blødt brød.

 

Prøv med syltede rødløg eller bagte tomater i din Joe and the juice sandwich med kylling

Hvis du vil spice dine sandwich lidt op, kan du prøve at komme syltede rødløg i. Det ville også være lækkert med de her langtidsbagte tomater i. Ellers kunne jeg forestille mig at grillede skiver af squash eller aubergine eller peberfrugt ville være godt. Du kan også nøjes med at smøre bunden med pesto og så komme haydari på den øverste.

Joe and the juice sandwich med kylling

Andre sandwich-opskrifter

Jeg elsker sandwich, det er der vist ingen tvivl om med 29 forskellige sandwich opskrifter  her på bloggen. Her kan du finde lidt flere opskrifter på sandwich, jeg udvælger ud af de 29 mine favoritter her:

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret