Her er et lidt anderledes brød, nemlig et hytteostbrød med blomkål. Jeg har brugt en food processor, hvor jeg kom hytteost, blomkål, æg, havregryn og lidt krydderier i. Blende, blende og ud på i en form. Bag i ovnen og bum, så har man det her super nemme helsebrød. Få opskriften nedenfor samt video og forslag til servering. Man kan f.eks. bruge det som sandwichbrød eller bund til en pizza.
Hytteostbrød med blomkål
Denne opskrift er lidt en god blanding af to andre, jeg allerede har her på siden. Den ene er nemlig et andet hytteostbrød som dog er noget mere fladt og simpelt. I den opskrift har jeg kun brugt æg, hytteost, salt og oregano. Her bliver brødene mere tynde. Jeg harr også prøvet at lave blomkålsbrød tidligere uden hytteost, dem kan du se her. Så jeg tænkte at en god blanding af de to godt kunne gå hen og blive godt. Hvilket det blev. Jeg har i videoen serveret mine hytteostbrød med blomkål med rucola, serranoskinke, et par skiver ost, cherrytomater, lidt salt, citronskal og balsamicoglace. Glimrende åben sandwich.
Ingredienser
- 130 g. blomkål
- 4 æg
- 250 g. hytteost
- 50 g. havregryn
- 1 tsk. bagepulver
- lidt salt
- lidt oregano
- 1 spsk olivenolie
Sådan gør du
- Rengør blomkål og kom buketter i en foodprocessor sammen med resterende ingredienser. Kør til det er helt blendet sammen
- Hæld det ud i en form beklædt med bagepapir eller godt smurt med fedtstof. Min måler 20*20 cm.
- Bag i ovnen ved 180 grader varmluft i 25 minutters tid, mærk på det – det må gerne være blødt, men skal jo ikke være flydende.
- Lad det køle af på en rist og brug det til det du ønsker, f.eks. de her åbne sandwich som ses på videoen
Video af hytteostbrød med blomkål
Brug dine hytteostbrød med blomkål til:
- pizza – du kan sagtens lave bunden her, og bage den præcis som dette. Efterfølgende kan du smøre en pizzasauce på og toppe med det du ønsker. Jeg vil klart anbefale en pizzasauce som ikke er særlig våd. For de her brød er i sig selv mere væskefyldte end almindelige pizzadeje. Så så de suger slet ikke lige så meget. Derfor plejer jeg, når jeg bager pizza med blomkålsbrød, at blande tomatpuré, balsamicoeddike, sukker, salt, peber, chili, oregano og hvidløg i en skål og smøre dette på. Derefter kan du jo komme en slags kød, en slags ost og evt. løg eller peberfrugt på. Bag dem yderligt 10 minutters tid og spis.
- sandwich – du kan jo blot bruge de er hytteostbrød med blomkål som brødet. din sandwich. Smør f.eks. med pesto på “underen” og flødeost på “overen” og kom parmaskinke, rucola, syltede rødløg og agurk i.
- panini eller toast. Lidt som ovenstående, men kom dem i et paninijern eller toastjern. Her er mit favoritfyld: bland lige del mayo og sennep + en smule salt, smør dem med dette. Så kom mortadella skinke i, en god ost, meget gerne en løgkompot og skiver af tomat.
Andre grøntsagsbrød
Er du vild med de her lidt sundere brød. Så kan du tjekke nogle af mine andre grøntsagsbrød ud her:
- spinatbrød
- blomkålsbrød (uden hytteost)
- sød kartoffel brød (lavet som vafler her, men kan også smøres ud og bages i ovnen)
- broccolivafler (som også kan laves som brød)
Instagram og gratis nyhedsbrev
Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.
Kommentarer