Havreboller uden gluten. Denne opskrift på de bedste havreboller er nem og er lavet på ingredienser, der alle kan købes i dit lokale supermarked. De er også rimelige billige (ift. så meget andet glutenfrit bagværk), og så smager de bare vildt godt.
Havreboller uden gluten, mælk og sukker
De her havreboller er blevet min nye favorit glutenfrie boller. Egentlig minder opskriften en del om mine glutenfri varme hveder, som egentlig er min favorit. Men her har jeg blot skiftet lidt ud i ingredienserne, så de alle kan købes i det lokale supermarked og man slipper for at skulle i helsekosten eller handle på nettet. Det gør de her havreboller endnu bedre.
De er simpelthen så bløde og helt fantastiske i konsistensen. De smuldrer ikke og har denne her lethed som boller bare så gerne må have. De smager virkelig godt, lidt som almindelige lyse boller af smør og salt.
Opskriften her rækker til 7 glutenfri havreboller, lav endelig dobbeltportion og frys dem ned. Det gør jeg altid, så snupper jeg bare en enkelt med i tasken fra frost. På mit arbejde har vi en brødrister jeg kan varme dem op på samt et køleskab, hvor jeg har lidt smør, ost og sådan. Det gør det ret nemt (og billigere) at vælge det lidt sundere alternativ frem for altid at rende til lagkagehuset efter brød.
Glutenfrie havreboller
Forberedelsestid
15 minutterTilberedelsestid
50 minutterSamlet tid
1 god timeIngredienser
- 3 dl risdrik eller almindelig mælk
- 50 g smør
- 35 g gær
- 20 g loppefrøskaller (den grønne pakke HUSK)
- 1 spsk. sirup, honning eller sukker
- 1 tsk. salt
- 1/2 tsk. kardemomme
- 130 g havremel (glutenfrit)
- 120 g rismel
- 1 æg til pensling
Sådan gør du
- Lun risdrik og smør i en skål i mikrobølgeovnen eller i en gryde. Lad det køle ned igen til stuetemperatur. Det må endelig ikke blive for varmt.
- Kom det i en røremaskine sammen med gær og kør rundt til gæret er opløst
- Kom loppefrøskaller ved og giv det 7-8 minutter, til det har en gele-agtig konsistens
- Kom efterfølgende sirup, salt, kardemomme og mel i og rør i yderligt 5 minutter
- Form 7-8 boller ved at presse dem let sammen og læg dem på en bageplade
- Kom vitavrap over og et viskestykke – lad dem hæve i 45 minutters tid. Tænd imens ovnen på 200 grader varmluft
- Pensl med et sammenpisket æg og bag dem i 20 minutters tid til de er gyldne og hårde under bunden
Video af glutenfri boller
Mangler du pålæg til dine havrebolle?
Så prøv min hjemmelavet sundere nutella, eller hvad med en sundere marmelade. Hvis du ønsker et lidt mere frokost-agtig pålæg frem for de søde morgenmadsforslag som her, så vil jeg anbefale at prøve denne her cremede æggesalat. Sammen med lidt sprød bacon og frisk agurk, har man en ganske glimrende frokostkombi.
Se også mine allerbedste hvide fødselsdagsboller, hvis du altså spiser gluten
Instagram og gratis nyhedsbrev
Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.
Kan man undvære HUSK i opskriften? Evt., erstatte det med andet? Jeg har det nemlig ikke herhjemme og vil give disse boller et forsøg 😊
Hej Maria
Jeg tror ikke de bliver specielt gode så. For det er HUSK der får dem luftige og får dem til at hæve lidt op. Så jeg tror de bliver for klæg og tunge i det uden :/ Så hvis det var mig, ville jeg nok købe mig lidt loppefrøskaller 🙂
De vil ikke hæve 😐
Åh øv, mine hæver så fint. Jeg må selv teste dem igen for at finde ud af hvad der mon kan være gået galt. Jeg skal nok lige give lyd, når den er testet igen 🙂
Hej Lisa
Nu har jeg testet dem igen. De hæver så fint ved mig. Mon det kan være fordi dit mælk-smør har været for varmt. Så dør gærcellerne. Jeg har tilføjet til opskriften at man skal passe på at det ikke bliver for varmt. Det skal være stuetemperatur. Der ud over prøvede jeg at bage dem med 10 g mere gær og gav dem et kvarter mere hævetid. Det er også tilføjet i opskriften. Dog har jeg heller ikke haft problemer med den tidligere løsning med 25 g gær og en halv times hævetid. Men måske det lige kan gøre det også. Kh. Julie
Endelig fandt jeg en nem opskrift på glutenfri boller ! Meeen da jeg tog dem ud af ovn var de helt flade ☹️ Bollerne hævede fint i de 30 minutter. Hvad har jeg gjort forkert ? Brugte den gule Husk istedet for den grønne. Hilsen Eira
Hej Eira. Øv øv at du har haft en dårlig oplevelse. Jeg har selv lige testet igen og de fungerede så godt for mig. De blev slet ikke flade. Men jeg har lige skrevet lidt småting i opskriften som man skal være obs på. F.eks. at mælken ikke må være for varm. Jeg har også lige sat hævetiden og gærmængden en lille my op. Det kan give lidt mere luftige boller. Håber du har mod på dem igen, de giver i hvert fald super fine og luftige boller her 🙂
Hej. Er havremælk ikke glutenholdigt?
Gud du siger noget, jo det er det da faktisk som udgangspunkt – med mindre der er brugt glutenfri havregryn. Ej godt du spotter det. Jeg retter lige 🙂
Jeg har nu nogle gange lavet denne opskrift , både til punkt og prikke , og med få modifikationer for tilpasse mine børns øsnker 😉 og ville sige tak for en nem og hurtig opskrift på boller som mine børn faktisk gad spise ( nye i cøliaki verdenen )
Jeg tilføjer dog lidt ekstra gær til mine da jeg ikke gider have 15gram i overskud.
Hej Nicolai
Ej hvor godt. Dejligt at høre 😀
Ja det kan man jo også sagtens. Det er også bare for at de ikke får en “gæret” smag, at jeg ikke bruger en hel pakke 🙂
Kan man bruge alm. bage HUSK istedet for den i den grønne pakke? 😃
Ja det er jeg ret sikker på at du kan 🙂
Hej Julie! Har du er bud på hvad der kan erstatte loppefrøskallerne? Jeg kan se sundhedsstyrelsen ikke anbefaler man bruger dem til børn under 6 år -her bages til baby på 7 mdr. som også gerne skal undgå laktose og gluten Venlig hilsen Camilla
Hej Camilla. Loppefrøskallerne gør, at bollerne bliver luftige. Jeg har ikke prøvet at erstatte det med andet, men jeg tror sagtens du kan lave dem uden 🙂 kh
Kære!
Kan Jeg bruge de dejkroger fra håndmixer? Har ingen røremaskine.
Tak
Ja det kan du godt 🙂 Det kan man faktisk helt fint 🙂
Hvad gør rismelen? Vil det kunne erstattes af ren havremel?
Ja du kan sagtens bruge ren havremel. Jeg synes rismel er en smule mere fint end havremel. Derfor kan jeg godt lide at kombinere de to 🙂
Hej Julie.
Er det ikke meget HUSK?
Synes dejen blev meget tør, så kom mere væske i.
Eller skal man holde lidt af melet tilbage, som man ville gøre ved alm. Gluten heldig dej?
Vh Lisbeth
Hej Lisbeth. For mig plejer det at fungere og bollerne bliver ikke tøre når jeg laver dem. Men ja, jeg plejer også altid at kigge på min egen dej frem for en opskrift når jeg bager – så jeg blot tilsætter lidt mere eller mindre mel efter behov 🙂 Håber de blev gode alligevel. Kh. Julie
De bedste boller ever. Har altid en portion i fryseren. Tak Julie
Ej hvor godt 😀 Tusinde tusinde tak 😀
Hej Julie
Er der en særlig grund til du bruger den grønne og ikke den gule husk?
Nej faktisk ikke. Det har bare været den grønne jeg har haft hjemme 🙂
Hej,
Kan man erstatte sorghummel ?
Det har jeg nemlig ikke.
Ja du kan bruge en anden type glutenfri mel, mine favoritter er sorghummel (som her) og så rismel og havremel. Kh. Julie
Hej.🌻
Kan loppeskaller og rismelet ikke skiftes ud med noget andet ? F.eks kikærtemel istedet for rismel ?
♥️Angelina
Sagtens 🙂 oppefra har en eminent sugeevne, som jeg synes er svær at erstatte. Men melet kan du sagtens skifte ud. Jeg bryder mig personligt ikke om kikærtemel. Men det er jo en smagssag. Jeg foretrækker rismel, havremel eller sorghummel.
Kan se autocorrect lige blandede sig lidt i ordet “loppefrøskaller” – det var selvfølgelig det der skulle have stået 😉
Wauw hvor er de gode. Konsistensmæssigt blev jeg dybt overrasket, positivt. Ved du hvad kcal indholdet er ca pr bolle?
Hej Wickie. Ej hvor dejligt, mange tak for din kommentar. Nej det ved jeg desværre ikke 🙂
Mega lækre boller! Godt nok har jeg nu bagt dem to gange, og oplever at de skal have langt mere end 20 minutters bagetid. Er faktisk oppe på 40-50 min.. Mon jeg har misset noget vigtigt?:)
Okay, ej det lyder vildt. Godt nok er der stor forskel på ovne, men det her lyder alligevel vildt. Bruger du varmluft? Mine skal i hvert fald ike have så lang tid. Kh. Julie
Rigtig gode havreboller både i konsistens og smag 😊
Åh dejlig, mange tak skal du have 😀
Kan man erstatte rismel med andet mel?
Ja jeg kan bedst lide at bage med havremel, sorghummel og så rismel. Så skift blot til en af de andre. Ellers kan majsmel måske også gå an, men det er mere grynet i sin konsistens.
Quinoamel har ret meget samme bageegenskaber som rismel synes jeg. Dog bryder jeg mig ikke vildt meget om smagen. Men det er også en mulighed 🙂
Ja du kan godt bruge en anden type glutenfri mel. Mine favoritter er dog rismel, havremel og sorghummel.
Mega gode! Jeg havde ikke mere havremælk, så jeg brugte i stedet vanillesoyamælk. Kan også klart anbefales!😍
Ej hvor godt. Mange tak. Dejligt de blev gode 😀
Hej Julie.
Kam dine glutenfrie havreboller fryses?
Det kan de i hver fald. Det gør jeg altid selv, og så tager jeg blot en op når jeg vil have en 🙂