Gateau marcel

En klassisk udgave af den franske chokoladebombe, som er så intens og dyb i både smag og konsistens. Få den bedste gateau marcel opskrift lige her.

gateau marcel

Gateau marcel opskrift

 

Denne chokoladekage er jo så god, så tung og så snasket. Det er præcis denne opskrift der bliver brugt når Mads bager, og det sker ikke så tit! Det her er faktisk den eneste kage han nogensinde bager, men når han gør – så klapper vi andre i vores små hænder. Den ender altid helt perfekt og nu har jeg fået ham til at dele opskriften. Han har prøvet lidt forskellige opskrifter med tiden og har hele tiden justeret til og fra på dem. Nu er denne vores endelige, og hvad vi selv synes, helt perfekte opskrift på en gateau marcel. Vi håber I er enige.

Gateau Marcel

Opskrift til 12 stykker

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter i ovnen

Samlet tid

Mindst 3 timer (gerne en nat på køl)

Ingredienser

  • 155 g mørk chokolade
  • 155 g smør + lidt til at smøre formen med
  • 155 g sukker + lidt til at drysse i formen
  • 3 bæger past. æggeblommer
  • 2,5 bæger past. æggehvider
  • Kakao til at sigte over kagen + chokolade man kan høvle

Sådan gør du

  1. Smelt chokolade og smør i en skål over vandbad.
  2. Kom 100 g sukker i en skål med æggeblommerne og pisk det hvidt til en æggesnaps.
  3. Pisk hviderne stive i en anden skål og tilsæt de sidste 55 g sukker undervejs.
  4. Vend forsigtigt den smeltede chokolade+smør op i skålen æggesnapsen. Det skal virkelig bare vendes forsigtigt sammen
  5. Rør stadig forsigtigt lidt efter lidt de piskede hvider i også til det er samlet.
  6. Smør en springform med smør på indersiden og drys med lidt sukker (så kagen nemmere slipper når den er bagt + det knas fra sukkeret er ret så godt). Min springform måler 22 cm.
  7. Hæld halvdelen af dejen op i formen og bag den ved 175° i små 30 minutter.
  8. Stil den anden halvdel af dejen på køl
  9. Tag kagen ud af ovnen, den kan godt ligne at den er lidt ubagt, men den må endelig ikke blive før tør, så hellere tag den ud i god tid. Lad kagen køle af på køkkenbordet til den er stuetemperatur. Det er meningen at den falder lidt sammen her.
  10. Fordel resten af chokolademoussen oven på den afkølede bund og glat det ud. Stil kagen tilbage i køleskabet og lad den sætte sig nogle timer eller evt. natten over.
  11. Tag kagen ud af formen og sigt kakao over samt lidt høvlet chokolade.

Bedøm denne ret

gateau marcel gateau marcel

Se også en gateau marcel med appelsin. Næste gang vi får mod på at lave lidt om i kagen, overvejer vi en med Baileys eller en med en form for mocca. Den klassiske udgave her er bare så perfekt, at det lige kræver lidt mod at lege med det.

 

Andre chokoladebomber

Hvis du også er vild med chokolade, så kan det være nogle af disse også kunne være noget.

gateau marcel

Nyhedsbrev, Facebook og Instagram

Følg endelig også med inde på min Facebook-side og på min Instagram-profil, hvor jeg hver dag deler inspiration til lækker hverdagsmad, og hvor du kan se glimt af mit liv i det hele taget. Du kan også skrive dig op til mit nyhedsbrev, hvor jeg hver fredag sender en madplan ud med tilhørende indkøbsliste. Jeg har desuden en masse forskellige typer af madplaner, som du kan finde her – her er både de hurtige madplaner, nemme madplaner, børnevenlige madplaner, budgetvenlige madplaner, kaloriefattige madplaner og meget mere.

Kommentarer

    1. Hej Kristina. Jeg bruger 72% i denne her opskrift – jo mørkere, jo mere intens. Så andet kan også sagtens gå 🙂 Kh Julie

Vis alle kommentarer (2)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret