En smule angst er hvad jeg har for denne her fødsel. Jeg synes den første var voldsom og kan knap overskue at skulle igennem det igen. Så denne her gang skal der andre boller på suppen og jeg har grebet det helt anderledes an.
En smule angst – det er hvad jeg har.
Inden min fødsel med Noah var jeg ikke til at pille ned, jeg var topklar, frygtede det på ingen måde, jeg glædede mig faktisk bare og havde nok undervurderet hele oplevelsen en smule. Hvis alle andre kan, kan jeg sgu også. Og jeg skal i hvert fald ikke være sådan én der skriger, jeg skal være sådan en hvor jordmoderen og Mads bagefter skal rose mig og sige “så stærk og sej du var Julie” – det var ca. mine forestillinger inden.
Da vandet så gik 3 uger før tid og tempoet i min fødsel bare var rigtig, rigtig højt – tog jeg mig selv i at gå i panik, hyperventilere, være sat fuldstændig ud af kontrol, konstant 4 skridt bagud rent mentalt ift. hvad min krop nu havde gang i. Jeg var på ingen måde med mentalt, jeg skreg så jeg havde halsbrænd flere dage efter, og husker faktisk bare det hele som en ret traumatisk oplevelse.
Egentlig havde jeg en drømmefødsel, i hvert fald rent fysisk. Alt gik perfekt, det var hurtigt og uden komplikation, med en minimal grad af bristning og uden hverken smertedæmpende, sug eller andre indblandinger. Jeg burde vel se tilbage på den perfekte fødsel og være super spændt på den næste. Men det er jeg ikke. Faktisk tror jeg, jeg har (eller har haft) en lille smule angst for at skulle igennem det hele en gang til, og har haft hjertebanken og tårer trillende ned af kinderne ved tanken om at skulle gentage det hele.
En ny oplevelse
Men denne gang skal der andre boller på suppen. Jeg er godt klar over, at en andengangs fødsel ofte går endnu hurtigere, men denne gang skal jeg bare have mit hovede med hele vejen. Så jeg har gjort meget mere for at forberede mig nu end jeg gjorde første gang. Jeg har bl.a. købt ´Smertefri fødsel´som beskriver nogle vejrtrækningsteknikker, nogle måder at afspænde kroppen på, nogle tanker man kan gøre sig under fødslen for at skabe fokus og motivation, den viser lidt forskellige fødestillinger, beskriver hvad manden kan gøre, og anbefaler én at skrive en “ønskeliste” hvordan man ønsker sin fødsel skal forløbe. Jeg er nu i gang med at indøve de her teknikker lidt, godt nok burde jeg gøre det meget mere. Men det vigtigste er vel at jeg har skabt en bevidsthed omkring, hvad jeg kan gøre under fødslen.
Meget mere fokus denne her gang
Jeg har indgået et lille samarbejde med et jordmoderhus her i byen: Babyteamet, hvor jeg skal afprøve en masse af deres tilbud og behandlinger. Så samler jeg det hele i et indlæg, som kommer om et par uger. Så hvis du er gravid og ønsker at gøre noget ekstra godt for dig selv og din kommende baby, så vil der være lidt tips og tricks at hente til diverse behandinger. Ind til videre har jeg prøvet deres gravidmassage og det er VIRKELIG lækkert at give sig selv. Jeg har været til kraniosakral behandling, og til noget rebozomassage – men alt det fortæller jeg mere om senere. Vi har også haft besøg af en privat jordmoder fra huset og snakket lidt om de samme ting som i `Smertefri fødsel`, men hvor teknikkerne dog er lidt anderledes, og hvor der er en del fokus på mindfullness.
Så nu håber jeg bare virkelig at min oplevelse bliver en anden denne gang. Fysisk må fødslen gerne forløbe præcis på samme måde dog :o)
Et navn til lillebror og sommerfugle i maven
Når alle de her frustrationer og bekymringer så er lukket ud, vil jeg også lige sige at jeg glæder mig SÅ MEGET til at møde lillebror. Faktisk har vi mere eller mindre bestemt os for et navn, nemlig Arthur. En helt ny hverdag skal snart begynde med bleskift, ømme ammebryster, babygråd, ingen søvn, enormt mange gåture, men alt for lidt træning, frustrationer, lidt for meget kaffe og boller med smør. Men denne gang er min store dreng med på sidelinjen og det bliver alt for fedt! Det jeg glæder mig allermest til ved at få lillebror i armene, er at se Noahs reaktion. Mon han vil kysse og kramme Arthur, være stolt og vil holde ham. Eller mon han bliver jaloux og sur på dumme lillebror, som nu har taget en del af hans forældres opmærksomhed? Jeg krydser fingre for det første og vi har tænkt os at inddrage ham så meget som vi overhovedet kan.
Mon nogle af jer har haft samme oplevelse med jeres fødsel? Nogle der har nogle tips og tricks til at komme igennem det mest smertefrit? Byd endelig ind og del ud af jeres tanker :o)
Billedet er fra uge 20 :o)
Jeg håber I har lyst til at følge med ovre på min Instagram også – her deler jeg en masse billeder fra min hverdag, en masse opskrifter og madinspiration. Lidt træning, bolig og meget mere.
Fødselsberetning efterfølgende
Her efterfølgende (år 2018) kan jeg nu se tilbage på en ganske god oplevelse med fødslen. Det var en helt anden oplevelse end den med Noah. Hvis du har lyst til at læse med, så se her: fødselsberetning med Arthur
Og for at tilføje lidt til min kommentar. Vær ikke bange for at italesætte oplevelsen fra første fødslen, når i kommer på fødegangen.
Og hvis du skriver en ønskeseddel, så vær åben for ændringer, hvis forløbet fordrer det og se det ikke som et nederlag, hvis ikke alt på listen kan opfyldes. Det gode er, at i på forhånd har italesat noget frygt og nogle ønsker sammen?
Hej Julie.
Håber anden fødsel bliver en meget bedre oplevelse for dig.
Jeg arbejder som jordemoder og oplever ofte, at hurtige fødsler kan være lige så traumatiske som de lange. Jeg synes ikke det handler så meget om at det ikke må gøre ondt, for det er uundgåeligt, men mere tempoet i fødslen, der kan være langt sværere at mestre. Alfa omega er vejrtrækningen! Jeg fødte selv på 2 timer anden gang, og havde en efterfødselssamtale blot for at få styr på kronologien i forløbet 🙂
Glæd dig til at opleve Noah som storebror. Man tænker ofte om man kan elske to børn lige meget, men det er to vidt forskellige måder at elske på. Til Arthur vil det være baseret på den absolutte afhængighed til dig, og med Noah vil det være stoltheden over de små ting som et kys på lillebrors pande, at han henter en bamse mm. – det skal nok gå godt:-)
Hej Marianne. Det er bare så rigtigt som du beskriver det. Mange tak for din kommentar og gode råd 🙂 Kh. Julie
Hej Julie.
Står selv lidt i samme situation. Første fødsel gik nogenlunde som du beskriver din, dog fødte jeg 40+2, denne gang er jeg så idag 40+5 og kan ikke helt finde ud af om det er frygten for at føde, der gør, at min krop udskyder. Det gør ihverfald ikke det nemmere, at jeg kommer tættere på en igangsættelse. Men så igen, naturen har sin egen plan…
Uh mega spændende, så er du da virkelig også op over 😀 Rigtig meget held og lykke til dig også. VI KAN KLARE DET 😀
Hej Julie,
Hos os gik vandet ved nr.2 5 uger før termin midt og natten. Havde også forberedt mig rigtig godt med metoderne fra “smertefri fødsel”. Men efter 36 timer ville han stadig ikke ud, så jeg blev sat i gang. Hvad for mig var min største angst pga.veestorm som jeg havde hørt så meget om. Fra jeg blev sat i gang til min søn blev født, gik der 4 timer med sindsyge veestorm. Men det gik så mega godt, nemlig fordi jeg var så godt rystede med “smertefri fødsel”. Din anden fødsel bliver helt sikkert bedre end første, selvom den også var god på sine måder. For du er inderligt så klar til at føde og du kender din krop endnu bedre en første gang og er stærkt rystet med “smertefri fødsel” ønsker dig en dejlig fødsel og glæder mig til at høre hvordan det gik??
Hej Betina
Tak for din kommentar.
Åh du er sød, tak for den med at man er så inderligt klar uden man måske ved det. Bare det at man har tænkt en masse over det og har kigget mulighederne for hvordan man kontrollerer vejrtrækningen og generelt det at få stress over det – det tror jeg hjælper 🙂 Tusinde tak for det..
Jeg var alt efter mit humør og overskud skifte vis panisk angst og helt tryg og spændt på min første fødsel, det var så underligt, lige præcis det her med at få børn er noget af det eneste i livet man ikke selv kan styre, det er for det meste naturen der bare gør sit. Jeg havde også forberedt mig med smertefri fødsel bogen og jeg ved ærligt talt ikke hvad jeg skulle have gjort uden! Jeg havde ikke engang øvet mig så godt, men teknikerne, især laboro, gav bare så god mening! Mit bedste råd tror jeg er at forberede sig mentalt på at fødslen bliver som den bliver, at være okay med at alt kan ske. I situationen gør man sit bedste og at det ikke er et nederlag hvis man f.eks. får smertestillende eller kejsersnit også selvom det ikke var det man havde regnet med.
Jeg håber du får en drømmefødsel hvor du føler du selv er med, held og lykke!
Hej Signe.
Mange tak for kommentaren, jeg skal simpelthen øve de teknikker noget mere, så de bare sidder 😀 Tusinde tak for opbakningen 🙂
Hej Julie
Jeg synes det er fedt med ærlighed og sårbarhed… jeg har født 3 gange, 1 alm, 1 akut KS, 1 planlagt KS og har alle gange været fyldt af nervøsitet. Jeg tror det handler om at være ok i at miste fodfæste og kontrol og tro på at kroppen har kontrollen. Pøj pøj ?
Hej Janni 🙂 Mange tak for din kommentar. Ja jeg tror også det handler om frygten for hvad kroppen kan holde til. Denne gang ved jeg at jeg trods alt overlever 😉
Min første fødsel lyder som din første fødsel – det gik meget hurtigt! Jeg var bare gået 10 dage over. Jeg frygtede lidt fødslen af vores anden søn,men det blev heldigvis kun til frygt. Jeg gik til fødselsforberedelse omhandlende smertefri fødsel ved en privat jordemoder – alle pengene værd. I graviditeten fik jeg også zoneterapi og kranio-sakral. Vandet gik fire dage over tid kl. 8.30 om morgen. Veerne begyndte kl. 17 ca.,kl. 21 ankommer vi til sygehuset og kl. 22.30 er vores anden søn født i vand – uden smertestillende eller lignende. Jeg havde total styr på min vejrtrækning og slappede af. Det var en drømmefødsel!
Hej Louise.
Mange tak for din kommentar.
Ej det lyder helt fantastisk. Åhh du er sej, håber jeg er lige så sej 😉
Kære Julie
Kæmpe meget held og lykke med den forestående fødsels og mødet med Arthur!
Min fødsel af min datter forløb meget som du beskriver Noahs fødsels – super hurtigt, uden så mange dikkedarer, og mentalt alt for vildt. Jeg brugte smertefriteknikken og kan varmt anbefale det! Det var på ingen måde smertefrit (av for helvede) men gav mig en følelse af ro og kontrol. Jeg kunne slet ikke visualisere men brugte vejrtrækningen og talte fra 1-15 undervejs, imellem udpustningerne – og min mand var en kæmpe hjælp til at holde min vejrtrækningen på sporet! Hvis du gerne vi køre smertefri-vejtrækning så øv den lidt med manden. Føles åndssvagt men var guld værd.
Mentalt forestiller jeg mig at det er en smuuuule nemmere anden gang, da meget af det mentale for mig i hvert fald og så handlede om at “nu sker det” og “nu er jeg snart MOR”! Dét har man jo i det mindste en smule erfaring med anden gang 😉
Pøj pøj!
Hej Liv. Mange tak for dit imput og dine gode råd. Dem vil jeg helt sikkert tage til mig 😀 Jeg har samme forestillinger ja, med at man nu ved hvor fantastisk et lille menneske der kommer ud af det 😀
Hej Julie
Det er fedt at du sætter ord på din frygt/angst. Jeg har som dig født hurtigt ( alle 3 gange). Rent fysisk havde jeg ikke problemer med at følge med, men det havde jeg mentalt. Udvidelsesfasen ved 2. fødsel gik alt for hurtigt for mig og jeg var panisk. Det var ikke en god oplevelse. Jeg blev gravid med nr 3 kort efter ( ikke planen) og min første tanke gik på fødslen, jeg var ikke tryg ved at skulle gennemføre den proces en gang til. For at give mig selv ro, fik jeg noteret i min journal at jeg ønskede epiduralblokade. Det var en god beslutning, jordemoderen som tog imod mig ved fødslen forsøgte at tale mig fra det, men jeg holdt fast. Det var en rigtig beslutning for mig. Jeg rystede som et espeløv under fødslen, de fyldte mig med glukose på drop, men det handlede bestemt ikke om mangel på sukker, jeg reagerede på situation fordi den vækkede et mindre traume og jeg var helt tryg ved hvorfor jeg rystede. 3 fødsel forløb stille og jeg kunne rent mentalt følge med.
Det er nu 13 år siden og havde det været i dag, ville jeg som dig bruge de tilbud der findes. Bare husk på at du skal have dig med❤️
Mange mange tak for de gode råd 😀
Du skal nok klare den. Mit vand gik en lille måned før, det var også en meget hurtig fødsel. Heldigvis havde jeg læst smertefri fødsel. Vejrtrækningerne og visualisering blev min redning og jeg havde en super oplevelse.
Rigtig fint navn til lillebror. Jeg glæder mig til at følge med 🙂
Hej Cecilie. Mange tak for kommentaren og de gode råd. Det vil jeg helt sikkert gøre mig brug af 😀 Og tak ift. navnet, jeres lille Charlie-navn er også alt for lækkert. Det hedder Noahs (og Arthurs) fætter bare 😉 Håber I har det rigtig godt. Knus