Julemiddag

Julemiddag

Her finder du opskrifter til en julemiddag. Til den helt store dag, den dag vi har ventet på så længe og den dag hvor maden bare skal spille.

Sværerne på flæskestegen skal være sprøde, kødet saftigt. Anden skal ligeledes være saftig og kødet nærmest falde fra hinanden, mens skindet er sprødt og krydret.

Kartofler med masser af brun sovs, som hverken skal være alt for tyk og fed, heller ikke for tynd, men tilpas krydret. De brune kartofler, som også er en helt videnskab i sig selv.

Salaten eller salaterne (jeg kan sjældent vælge mellem rødkålssalat og Waldorf og laver derfor bare begge). Men de skal også være perfekte, saftige, sprøde, syrlige, friske og med knas. For at få modspil til den fede julemad.

Jeg håber så meget I kan bruge mine opskrifter her i kategorien julemiddag og jeg kan være med til at sætte prikken over i’et på den perfekte juleaften.

Se også mine opskrifter i kategorien julefrokost eller i kategorien julet bagværk og konfekt.

Rigtig glædelig jul! Pas på hinanden, nyd nuet og giv hinanden en ekstra krammer.