Natmad

Her har jeg samlet alt hvad jeg forestiller mig, man kunne servere som natmad til sin fest. Så hvis du står og skal holde fest og har styr på hele middagen, men lige mangler idéer til hvad du kan slutte festen af med. Ja så kunne det være, du fandt inspiration her.

Forslag til skrub af mad

Jeg forestiller mig at gourmet hotdogs, piroger, pølsehorn, pizzasnegle, lækre snavs i butterdej og den slags kunne være et hit.

 

Man når altid at blive sulten igen

Når man når til natmaden behøver det måske ikke at være verdens sværeste ting at spise eller verdens pæneste spise. Til gengæld har man ofte brug for noget nemt, noget der er lidt saltet (for jeg forestiller mig at promillen er sådan rimelig høj her). Ofte synes jeg faktisk også man når til det her tidspunkt, hvor man er sulten igen.

 

Husk natmaden, når du planlægger din fest

Så selvom de fleste fester sikkert har budt på en masse mad og folk har fået godt med brændstof. Så går der altså også en masse på at fyre den af på dansegulvet. Så hvis du planlægger din fest og har godt styr på middagen, så glem ikke skrub af maden eller natmaden.

 

Forbered inden, så det er nemt til selve festen

Det behøver jo ikke at være det helt store, og det skal klart være noget du har lavet på forhånd, så det er nemt at finde frem. Måske en suppe er perfekt, da den bare skal varmes. I hvert fald, har jeg her samlet en masse bud på lækkert natmad.

Det kunne være skrub af-mad til konfirmationen eller energi til danseglade bryllupsgæster, så de forhåbentligt bliver og danser lidt ekstra.