Tunmouse

Frokost buffet

Hvis du skal have gæster til frokost og har tænk dig at lave buffet, så kig med her. Jeg har nemlig lavet denne kategori og kaldt den frokost buffet, her har jeg samlet en masse idéer til buffetegnede retter. Altså retter der er gode at lave store portioner af.

Frokost til mange

Man kan jo i princippet komme alt muligt på sådan et buffetbord, men der er bare nogle frokostretter der er nemmere at lave i store portioner. Der er også nogle retter der er ret dyre, hvis der skal laves meget. F.eks. kan det godt løbe op hvis man selv skal lave en pesto til mange. Der skal bruges ret mange pinjekerner, basilikum osv. Det er langt billigere at købe en pesto eller lave sådan noget som pastasalat med karrydressing.

Nemt, overskueligt og billigt

og Så jeg har altså forsøgt at tænke i nemhed, overskuelighed og i økonomi med denne her kategori.

Mine bud på retter til en frokost buffet

Vi holdt barnedåb for Ellie sidste sommer, hvor vi havde inviteret venner og familie til frokost i haven. Her havde jeg netop lavet sådan en sags buffet selv. Bordet bød på rugbrød, frikadeller, æg, tærter, salater, pastasalater, kartoffelsalat, tunmousse, skinkestænger og forskellige grøntsagsstave og dips. Alt sammen noget der er til at overskue at lave til mange. I hvert fald hvis man laver lidt af gangen og fryser ned inden den store dage.

Læs indlægget her med frokost buffet til mange

Jeg havde forberedt så meget som muligt at både de her frokostting, men også af kagerne til kaffen. På selve dagen fik jeg hjælp til at stille an og rydde op, kæmpe anbefaling. Jeg har samlet det hele i et indlæg her.

Nå men i hver fald, find en masse inspiration i kategorien her – frokost buffet. Her er retter som passer perfekt ind på sådan et bord. Retter som er gode til mange.

Hav en dejlig fest, hvad end det er barnedåb, fødselsdag, konfirmation, havefester, sommerfester eller hvad ved jeg. Se også med her hvor jeg byder på søde sager til mange mennesker.