Bagte gulerødder med birkes og burrata

Bagte gulerødder med birkes er et perfekt tilbehør til aftensmaden. Jeg kommer i indlægget her med lidt forslag til hvad du kan servere hertil, både af kød og simple salater. Håber det kan bruges.

bagte gulerødder

Bagte gulerødder med birkes

 

Her får du opskriften på det grønne lækre tilbehør. Du kan sagtens lave samme omgang med rødbeder frem for gulerødderne også. Eller toppe med en anden ost end burrata, hvis du ikke kan få fingrene i denne. F.eks. feta eller mozzarella. Jeg elsker denne her kombination af netop gulerødder og burrata, og allerbedst bliver det hvis det toppes med ristede pinjekerner. Hvis du ønsker salaten mere mættende, som en måltidssalat – kan du tilføje ristede pinjekerner eller evt. quinoa til din salat.

Bagte gulerødder med birkes

Opskrift til 2-4

Tilberedelsestid

25 minutter

Samlet tid

30 minutter

Ingredienser

  • 300 g gulerødder
  • 3 spsk. olie
  • salt og peber
  • 1 tsk. tørret timian
  • 1 spsk. flydende honning
  • 1 spsk. blå birkes
  • 75 g rucola
  • 1 kugle burrata
  • lidt olie + salt + peber
  • 1-2 spsk. ristede pinjekerner

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft
  2. Skær gulerødderne i tynde skiver, jeg bruger økologiske og vasker dem derfor grundigt, men skræller dem ikke. Jeg fjerner blot enderne og skærer dem ud.
  3. Kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir og vend olie, , krydderier og honning ud over dem. Drys med birkes og kom bagepladen i ovnen. Giv dem 20-25 minutter
  4. Skyl imens rucola, dup det tørt og kom det på en tallerken
  5. Ris pinjekerner på en tør pande, til de har taget lidt farve.
  6. Kom de bagte gulerødder over salaten, kom en kugle burrata ost over (drænet). Hæld lidt olie over, drys med salt og peber og top med pinjekernerne.

Bedøm denne ret

bagte gulerødder med birkes

Spis sammen med

I denne kategori har jeg en masse bud på kylling som tilbehør. Dvs. kylling der i sig selv kan spises sammen med kartofler eller grønt tilbehør som de her bagte gulerødder med birkes. Så hvis du er ude efter nuggets, saltimbocca, kyllingespyd, kyllingefrikadeller og den slags – så kig med her. Du kan også sagtens serverefisk eller oksekød sammen med de bagte gulerødder med birkes. F.eks. sprøde fiskefileter eller fiskefrikadeller eller hvad med en omgang farsbrød hertil.

 

Andre salater med bagte grøntsager

Jeg elsker at komme det her bagte element i min salat. Det både mætter og fylder godt i salaten. Det er nemmere at fordøje, og så giver den bløde og varme konsistens et perfekt modspil til resten af salaten. Her kommer lidt forslag til andre lune salater, hvor der netop er noget bagt i salaten.

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret