Æbleboller med kanel

Her får du en opskrift på æbleboller med kanel – de lækreste bløde boller med små bidder af syrligt æble og et drys af sødt kanelsukker på toppen. Kombinationen af det luftige brød, krydderierne og de små friske æblestykker gør dem uimodståelige. De er perfekte til eftermiddagskaffen, som en hyggelig weekendbolle eller bare når du har lyst til lidt sødt, men stadig hjemmelavet og enkelt.

Opskrift på æbleboller med kanel

Opskrift på æbleboller med kanel

 

Jeg elsker bagværk, hvor der er lidt overraskelse i. Æblestykkerne giver både friskhed og saftighed, så bollerne ikke bliver tørre, mens kanelsukkeret ovenpå giver en sød og sprød overflade. Æblebollerne er skønne lune direkte fra ovnen, men de kan også sagtens spises dagen efter – måske lige ristet let, så de igen får en sprød kant og en varm midte.

Æbleboller med kanel

Opskrift til 8 stk.

Samlet tid

2 timer

Ingredienser

  • 3 dl mælk
  • 30 g smør
  • 20 g gær
  • 1 tsk. salt
  • 30 g sukker
  • 1 tsk. kardemomme
  • 450-500 g mel
  • 1 syrligt æble
  • 1 æg til pensling
  • kanelsukker som drys

Sådan gør du

  1. Kom lidt af mælken i en skål sammen med smør, kom det i mikrobølgeovnen, så smørret smelter.
  2. Kom det i en skål (gerne på en røremaskine) sammen med resten af den kolde mælk – så det bliver lunkent. Tilsæt gær, salt og sukker og rør det ud.
  3. Kom så kardemomme og mel ved og giv det en ordentlig tur, genre 7-8 minutter under fuld omdrejning, så dejen bliver elastisk og slipper skånes kanter.
  4. Skær et æble ud i små tern eller riv det, kom det ned i dejen og rør igen, til det er blandet godt rundt.
  5. Lad dejen hæve i skålen med en opklippet frysepose + viskestykke over, gerne i en god time.
  6. Tænd ovnen på 200 grader varmluft og vip nu dejen ud på en bord. Du kan evt. bruge lidt mel, men det må gerne være en klistret forholdsvis våd dej.
  7. Skær så bollerne fra den store klump og læg dem en af gangen over på en bageplade beklædt med bagepapir. Jeg bruger en dejskærer og gør den våd inden jeg skærer dejen.
  8. Læg igen posen + viskestykket over dejen og lad det hæve 20 minutters tid ekstra.
  9. Lav dig en kanelsukker og slå et æg ud i en lille skål, rør i det.
  10. Pensl bollerne og drys med masser af kanelsukker.
  11. Bag bollerne i 20-25 minutter til de er sprøde og gyldne uden på. Køl af på en rist.

Bedøm denne ret

Æbleboller med kanel Opskrift på æbleboller med kanel

Variationer af æbleboller med kanel

Du kan skifte det syrlige æble ud med pære, hvis du har det liggende, eller tilføje en håndfuld rosiner eller hakkede nødder til dejen for lidt ekstra fylde. Vil du gøre dem mere dessertagtige, kan du drysse perlesukker ovenpå sammen med kanelsukkeret. Og hvis du vil lave en lidt sundere variant, kan du bytte en del af hvedemelet ud med fuldkornsmel eller havregryn.

Forslag til servering

De her boller smager skønt helt nybagte med smør, men de kan også nydes med ost, sukkerfri nutella eller et lag flødeost og lidt ekstra æble i skiver. De er perfekte at have med på tur, til børnenes madpakker eller bare til en hyggestund derhjemme. Til brunchbordet fungerer de også som et sødt indslag sammen med mere klassiske boller.

Æbleboller med kanel

Frysevenlige æbleboller med kanel

Æblebollerne kan fryses ned, så bag gerne en stor portion ad gangen. Lun dem hurtigt i ovnen eller på brødristeren, så smager de næsten som nybagte igen. Dejen kan laves på røremaskine, så du får et luftigt og elastisk resultat.

 

Instagram, min Facebookside og mine nyhedsbreve

Du er altid velkommen til også at følge med på min Instagramprofil, her viser jeg et udpluk af opskrifter frem, jeg deler også en masse træningsinspiration og viser glimt fra vores nybyg projekt. Jeg har lavet nogle kategorier / højdepunkter, hvor man kan få inspiration til madpakken, til børnevenlig mad, til glutenfri bagning, madplaner og meget mere. Jeg håber I har lyst til at følge med der ovre.

Ellers er der min facebookside fuld af inspiration til grønne, nemme, børnevenlige hverdagsretter. Det sidste jeg lige vil slå et slag for, er mine nyhedsbreve (det er helt gratis at tilmelde sig disse). Her får du tilsendt mine madplaner til din email hver fredag. Jeg forsøger altid at lave mine madplaner nemme og overskuelige, med råvarer som alle kan købes i Netto eller lignende. Jeg tænker madspild ind i dem, så råvarer og retter genbruges. Jeg forsøger at gøre retterne dejlig grønne og også børnevenlige.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret