Prøv de her små tortilla skåle med laksetatar som en del af en tapas, som en forret eller bare som hovedret sammen med en stor mættende måltidssalat. De smager så godt og dejlig frisk, og kombinationen af de sprøde tortillasskåle sammen med den bløde og saftige tatar er spot on.
Små tortilla skåle med laksetatar
Du kan sagtens købe små tortilla pandekager og bruge, men du kan også bare skære / klippe dine egne ud. Egentlig kan du jo også servere dem som store, jeg synes bare det her laksetatar går vildt godt som små hapsere i stedet. Et andet bur, er at bruge tacoskaller i stedet – dem kan man også få i helt små.
Fyld demså med en avocadocreme (blot avocado og lime), og denne her sindssygt smagfulde laksetatar med fersk laks, godt med lime, koriander, agurk, forårsløg og mango. Så har jeg brugt sød chilisauce, soya og mayo. Den bedste kombination, siger jeg jer. Få opskrift, video og bud på servering i indlægget her.
Skåle med laksetatar
En god idé når du bruger fersk laks råt, er at fryse det ned 24 timer inden brug. Måske fiskemanden har gjort det for dig men spørg lige først. Og ellers en tur i fryseren med det.
Samlet tid
30 minutterIngredienser
Skåle + avocreme
- 4 tortilla pandekager
- 1 avocado + 1 spsk. limesaft
Laksetatar
- 1 stykke fersk laks (200 g)
- 1/3 af en agurk
- 1 forårsløg
- 1/2 mango
- 1 spsk. frisk koriander
- 1/2 øko lime
- 1 spsk. sød chilisauce
- 2 spsk. soyasauce
- 2-3 spsk. mayo
Sådan gør du
- Hvis du har frosset laksen ned, så tag den ud af fryseren – så den kan tø op.
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft og tag dine tortilla pandekager frem. Klip eller skær 2 ud af en stor. Jeg fik selv 3 ud af en, men synes at de blev lige små nok.
- Læg dem i muffinsforme, så de danner en skål. Bag dem sprøde i 7-8 minutter.
- Imens laves fyldet: avocado moses i en skål sammen med limesaft.
- Til din laksetatar: fjern skindet fra laksen og skær den i mindre tern.
- Snit agurk, forårsløg og mango i mindre tern og hak koriander.
- Kom det og laks i en skål. Riv limeskal og pres saften i også.
- Kom sød chilisauce, soya og mayo ved og rør det sammen.
- Smag til, måske det mangler lidt peber, ekstra lime eller mere chili.
- Tag formene ud af ovnen og pil skålene op, lad dem køle og smør dem derefter med avocadocremen.
- Fyld laksetatar i og spis, top evt. med ekstra chilisauce og koriander
Video af tortilla skåle med laksetatar
Andre idéer til forretter
Hvis du ønsker flere forslag til hvad du kan servere som forret til dine gæster, har jeg samlet lidt her. Måske en af retterne kan bruges til en anden gæstemiddag.
- Kartoffelwraps med serranoskinke, ruccola og løgkompot
- Sushihapsere med laks – friteret noritang med marineret laks
- Agurkestave med æggefyld i karry og sprød bacon på toppen
- Latkes med serranoskinke og creme fraiche
- Asiatiske wontons med chilisauce
Andre idéer til tapas
Hvis du ønsker at servere de her tortilla skåle med laksetatar som en del af en tapas, kommer der her lidt bud på hvad man ellers kunne servere. Du kan jo altid smække noget brød, oste, pølser, oliven, nødder, tapenader mm på bordet. Du kan også prøve en eller flere af følgende små serveringer:
- Asiatisk agurkesalat med teriyaki og mayo
- Mexican street food tacos med majs, kylling, feta og avocado
- Hummusfad med bagte hvidløgstomater
- Kimchi toast med avocado
Instagram og gratis nyhedsbrev
Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.
Kommentarer