Madplan uge 19

Madplan uge 19 byder på en masse grøntsager og (måske) en masse nye måder at bruge dine grøntsager på. Har du f.eks. blendet broccoli sammen med æg og andre sager og lavet en wrap ud af det? Har du brugt salatblade som wraps? Har du før lavet wraps ud af kartofler og kompot ud af løg. Eller har du bagt søde kartofler og fyldt dem med alt muligt lækkert? Hvis ikke, har du i hvert fald muligheden for at prøve det nu.

madplan uge 19

Madplan uge 19

Denne uges madplan rækker som den altid gør til 2 voksne og 2-3 børn, alt efter om du har små børn eller store hjemmeboende børn. Hvis man har sultne teenagere boende, skal der måske laves en smule ekstra. Hvis man blot bor alene eller sammen med en, kan du lave mindre portioner eller tage rester med i madpakken.

 

Børnevenlig madplaner

  • Broccolirullen mandag passer til to personer, så er I flere – lav ekstra. Indkøbslisten passer til 4 personer. Har man små børn, vil jeg anbefale ikke at rulle dem inden servering, men blot servere brødene for sig og fyldet for sig. Så kan det være e har mod på at smage lidt af selve wrappen/ brødet og smøre det med flødeost. Måske spise lidt agurk og avocado på eller en falaffel, hvis de kan lide dette.
  • Wok-retten er til 4, men jeg har sat den på til to dage. Så lav gerne dobbeltportion af denne også – det er indkøbslisten opdateret til. Jeg vil anbefale at lave tofu igen dagen efter, så det er sprødt og lækkert. Det bliver nemlig blødt i køleskabet. Men resten af wokken kan du lave på dag 1 og blot varme op. Hvis ungerne ikke vil smage på tofu, så kan du stege lidt kylling til dem i stedet.
  • Salatwraps passer til 4 personer og en aften. Dem tror jeg ikke særlig mange børn kan lide. Jeg ville nok bare lave rugbrødsmadder, varme en Mou suppe eller lignende til dem den aften.
  • Kartoffelwraps er til 4 personer og til en aften, så følg blot opskriften. Mine børn elsker de her kartoffelwraps. De fylder også gerne flødeostecremen på og skinke, agurk og avocado. Dog undlader de løgkompot og rucola. Så server evt. så man samler selv ved bordet.
  • Sidst, men ikke mindst – de søde kartofler med fyld. Opskriften giver 4 styk, spiser I mere, skal der lige handles og laves lidt ekstra. Men de mætter ret godt. Her vil jeg igen anrette i små skåle, så man selv samler ved bordet. Det gør ofte at børnene spiser mere.
  • Og så vil jeg ellers lige tippe dig om at se med her for flere børnevenlige madplaner eller her for flere børnevenlige retter. 

 

Links: klik på billederne og kom til retterne.

madplan uge 19 madplan uge 19 madplan uge 19 madplan uge 19

madplan uge 19

Indkøbsliste til madplan uge 19

Grøntsager:

  • 1 stort broccoli + 1 pakke broccolini (eller et almindelig broccoli mere)
  • 2 citroner + 2 lime
  • 1 spidskål
  • 2 peberfrugter (røde eller gule)
  • 1 pose gulerødder
  • 1 pakke æbler
  • frisk mynte, purløg og koriander
  • 1 pakke frisk chili
  • 1 net rødløg eller skalotteløg
  • 1 bakke rucola
  • 1 bakke tomater
  • 4 søde kartofler
  • 4 avocadoer
  • 1 net hvidløg
  • 1 pose kartofler
  • 1-2 pose(r) sukkerærter
  • 1 bakke champignon
  • 1 pakke frisk ingefær
  • 1 pakke hjertesalat
  • 1 bundt forårsløg

Mejeri:

  • 1 bakke æg
  • 1 bøtte græsk yoghurt
  • 1 bøtte creme fraiche
  • 1 pose revet mozzarella
  • 1 pakke flødeost naturel
  • 1 pakke smør
  • 1 fetaost

Kød og vegetar:

  • 1 pakke kyllingefars (400 g)
  • 2 pakker parmaskinke
  • 1 pakke falafler
  • 2 pakker tofu

Konserves:

  • 1 flaske olivenolie
  • 1 pose chiafrød
  • 1 pose/pakke loppefrøskaller
  • lidt eddike
  • lidt sukker
  • 1 glas mayonnaise
  • 1 glas sennep
  • 1 dåse sorte bønner
  • 1 flaske soyasauce
  • 1 flaske fiskesauce
  • 1 flaske hoisin
  • 1 flaske østerssauce
  • 1 flaske sesamolie
  • 1 flaske sirup
  • 1 pose sukker
  • 1 pose saltede cashewnødder
  • 1 flaske sød chilisauce
  • 1 pakke majsstivelse
  • 1 pakke nudler

Krydderier:

  • salt og peber
  • oregano

Instagram og nyhedsbrev

Følg meget gerne med på min Instagram for flere opskrifter og nem mad-inspiration. Her deler jeg både billeder af en masse mad, men også lidt inspiration til træning. Primært nemme hjemmeøvelser. Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev lige her. Det er helt gratis og så får du mine madplaner i din indbakke hver uge. Tak fordi I læser med.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret