Madplan til uge 43

Her får du en madplan til uge 43, hvor der venter jer en uge med grønne, nemme hverdagsretter – og vaskeægte familiefavoritter. I denne uge kan man glæde sig til lækre fyldige salater, et alt i et fad, tærte og mellemøstligt. Lad dig inspirere af nogle af retterne eller snup dem alle og følg hele madplanen. Hvis du tager det hele, så har jeg lavet en indkøbsliste, der passer hertil. 

Madplan til uge 43

 

Madplanen her er lavet til en familie med 2 mindre børn. Så har I flere og/ eller ældre børn, skal der måske handles og laves en anelse mere. Det kan også være I ikke har børn, så er der lidt ekstra til madpakkerne dagen efter. Jeg håber det kan bruges. Der er mæthedsgaranti alle dage, og I får en masse god næring, samt masser af forskellige smage og teksturer. Hav en dejlig uge 43.

Mandag: kan I glæde jer til denne tærte med pesto, tomater og burrata. Jeg ahr ladet mig kraftig inspirere af denne her, som jeg har på bloggen i forvejen. Men jeg har også kommet lidt peberfrugt og rødløg i tærten som fyld og har undladt at bukke kanterne ind over, så det bliver en galette. Det kan man dog sagtens gøre. Server evt. tærten sammen med en simpel salat. F.eks. lidt spidskål, frisk dild, æble og en citrus vinaigrette (brug opskriften fra salaten her) og lav evt. rigeligt, så du kan bruge resterne af din dressing til lørdag også. 

madplan til uge 43

Tirsdag og rester onsdag: her finder du denne omgang kyllingeruller i ricottacreme. Dog har jeg i denne madplad kommet pastaskruer ned i fadet. Så er alt ligesom klaret på en gang. Du kan sagtens undlade dette og i stedet servere ris til. Jeg har (ift opskriften) droppet den kugle mozzarella til toppen og i stedet brugt resterne fra revet ost til tærten. Lav dobbeltportion eller i hvert fald lidt ekstra, så du har nok til 2 dage. 

Torsdag: finder du denne omgang på fetacreme med hvidløgsbagte tomater og peberfrugter. Saml det op med sprøde tortillachips og server falafler ved siden af. Du kan toppe fetacremes fadet med de friske urter du har, du behøver ikke ud og købe timian som opskriften ellers siger. Dem kan du lave selv, eller du kan købe dig til dem. Behøver jeg at sige at de hjemmelavede er bedst. Mums.

madplan til uge 43

Fredag: her finder du denne bagte aubergine salat, som kan serveres sammen med en omgang køfte

Lørdag: Prøv denne orzosalat med bagte gulerødder og avocado. Server evt. sammen med lidt kød eller rester af falaflerne, hvis du er så heldig at have nogle tilbage. 

Søndag er restedag. Mix & match rester fra ugen med de råvarer, du har til overs og lav en lækker omgang blandet søndag.

 

Video af madplan til uge 43

Indkøbsliste til madplanen

Se her indkøbslisten til madplanen. Jeg har sat de forskellige råvarer på, ift. konserves skal man kun bruge lidt af hvert, med mindre andet er angivet. Jeg har skrevet både de købte falafler på, samt ingredienser til hvis du vil lave dem selv.

Nyhedsbrev, Facebook og Instagram

Følg endelig også med inde på min Facebook-side og på min Instagram-profil, hvor jeg hver dag deler inspiration til lækker hverdagsmad. Du kan også skrive dig op til mit nyhedsbrev, hvor jeg hver fredag sender en madplan ud med tilhørende indkøbsliste. Jeg har en lang række forskellige madplaner med forskellige temaer. Hop gerne ind og se, om der er en madplan, som passer til jeres familie.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret