Madplan for uge 38

Her får du en madplan for uge 38, hvor der venter jer en uge med grønne, nemme hverdagsretter. Lad dig inspirere af nogle af retterne eller snup dem alle og følg hele madplanen. Hvis du tager det hele, så har jeg lavet en indkøbsliste, der passer hertil. Glæd jer til grønne, smagfulde retter for hele familien. Der er både dage med og uden kød. Der er mæthedsgaranti alle dage, og I får en masse god næring, samt masser af forskellige smage og teksturer. Hav en dejlig uge 38.

Madplan for uge 38

Madplan for uge 38

 

Snup en dejlig madplan til din uge. Her er varme efterårsretter, for eksempel en vegetarisk curry og en omgang efterårspasta med græskar og chorizo. Der er kyllingedeller, der den ene dag serveres vendt i en teriyakimarinade med en frisk spidskålssalat- og den anden dag i asiatisk sauce med ris og sprødt grønt. Og så er der vegetariske butterdejspakker med fyld af blomkål, gulerod, kikærter, karry og ost + salat til. Madplanen rækker til 2 voksne og 2 børn, jeg håber I kan lide menuen. Se retterne nedenfor.

madplan uge 41

Mandag skal der laves en virkelig lækker vegetarisk gryderet. Den minder lidt om indisk dahl i smagen, men med meget mere bid. Her er blandt andet brugt græskar, kikærter, linser, kokosmælk, peanutbutter, sambal oelek og frisk ingefær. Lav gerne en stor portion, så du har nok til tirsdag også. Jeg har sat på indkøbslisten at du skal have 50 % ekstra, så den rækker til to dage.

madplan uge 41

Onsdag skal der laves kyllingedeller i teriyakisauce. Lav også rigeligt af disse, da de skal bruges igen torsdag. Jeg har sat på indkøbslisten at du skal handle dobbelt ind af de her deller. Men idag serveres de med en lækker spidskålssalat med linser, æbler, citrus vinaigrette og soyamandler.

Torsdag skal dellerne genbruges, men idag i en asiatisk curry-coconut sauce. Server med ris og top med grønt.

madplan uge 41

Fredag finder du denne cremede pastaret med græskar. Selve saucen består af sambal oelek, brun farin og fløde. Top med sprød chorizo, ristede pinjekerner og friske urter.

Lørdag er der vegetariske butterdejsklappere på menuen. Med et fyld af blomkål, gulerod, kikærter, karry og ost. Server gerne med en salat, f.eks. den samme (eller en lignende) som onsdag. Du har sikkert råvarer til overs fra salaten + pak choi.

 

Søndag: er restedag. Mix & match rester fra ugen med de råvarer, du har til overs og lav en lækker omgang blandet søndag.

Video af madplan for uge 38

OBS: Madplanen har tidligere været udgivet i uge 41, deraf navnet på videoen.

Se her et lille glimt af hver ret sat sammen til denne lækre madplan. Så kan du få en idé, om det er noget for dig eller ej 🙂

 

Indkøbslisten til madplan uge 38

Her kan du se indkøbslisten. Mange af tingene, specielt i kolonnen med “konserves” skal kun bruges i begrænset mængde. Så hvis du har nogle af tingene på lager, behøver du ikke købe ekstra. Det er bare en lille smule sirup, sennep, eddike, brun farin, sesam, rasp, soya osv. du skal bruge. Så tjek lige skabe og skuffer inden du handler.

Grøntsager:

  • 900 g. hokkaido græskar
  • 1 net løg + hvidløg
  • 1 pakke frisk chili
  • 1 pakke frisk ingefær
  • 1 pose frisk spinat
  • 1 spidskål
  • 1 pakke æbler
  • persille, timian, basilikum og koriander
  • 1 øko citron
  • 1 pakke pak choi
  • 1 blomkål
  • 1 squash
  • 1 pose gulerødder

 

Krydderier:

  • Salt og peber
  • Karry
  • Spidskommen

 

Mejeri:

  • 1 bakke æg
  • 1 bøtte creme fraiche
  • 1 parmesan
  • 2 ruller butterdej
  • 1 pakke feta/Puck
  • 1 pose revet mozzarella
  • 1/2 liter piskefløde

 

Kød:

  • 900 g. kyllingebryst
  • 1 chorizopølse (200 g)

 

Konserves:

(Kun lidt af hver, hvis andet ikke er angivet) 

  • Olivenolie, sesamolie
  • Peanutbutter
  • Røde & grønne linser – vælg evt. bare en af dem
  • Tørrede dadler
  • Mandler
  • Soyasauce
  • Sambal oelek eller rød karrypasta
  • Saltede peanuts
  • Brun farin
  • Ris
  • Sirup
  • Sød sennep
  • Æbleeddike
  • Rasp (gerne panko)
  • Sesamfrø
  • Teriyaki
  • Østerssauce
  • 1 tube tomatpuré
  • 1 pose spaghetti
  • 2 dåser kikærter
  • 3 dåser kokosmælk
  • 2 flasker tomatpassata
  • 1 dåse kikærter

 

Eventuelt: 

  • Lidt brød til din gryderet
  • Pinjekerner
  • Gojibær

 

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret