Spidskålssalat med linser og squash

Her finder du en opskrift på en mættende og nærende salat. En lilla spidskålssalat med linser og squash. Squash har været på en grillpande, hvilket giver en masse smag til salaten. Der er også grillost i salaten, som også har været på en pande først med sirup og chiliflager. Det smager helt kanon.

Spidskålssalat med linser og squash

Opskrift på spidskålssalat med linser og squash

 

I er nødt til at give denne salat et forsøg, for hold op den er god. Den er sund, nærende og mættende. Fuld af gode sager, fibre, vitaminer, proteiner og gode fedtsyrer Den er smagfuld – salt, sødme, krydret og fed umami. Den indeholder også forskellige konsistenser: noget med bid, noget sprødt, noget blødt og noget snasket. Jeg håber, I har lyst til at prøve min opskrift på spidskålssalat med linser og squash.

Spidskålssalat med linser og squash

Opskrift til Et stort fad

Ingredienser

  • 1/4 lilla spidskål
  • 1 dl røde linser (målt inden kogning)
  • 1 dl perle couscous (målt inden kogning)
  • 1 squash
  • 1 pakke grillost + 1 stor spsk. sirup, 1 spsk. smør, lidt flagesalt + lidt chiliflager
  • en stump parmesan, omkring 20-30
  • 1 god spsk. pistacienødder (målt uden skal)
  • lidt basilikum som pynt

Urtedressing

  • 3 store spsk. creme fraiche
  • 1 stor spsk. mayo
  • lidt salt og peber
  • 2 spsk. citronsaft
  • 1 lille håndfuld af hver: persille, dild og basilikum

Sådan gør du

  1. Tænd en grillepande og en almindelig pande.
  2. Sæt også to gryder over med vand.
  3. På grillpanden kommer du lidt olie + tykke skiver af squash, krydr med salt og peber og grill dem lysebrune
  4. På den almindelige pande kommer du skiver af grillost. De skal steges i smør og sirup til de er let gyldne (det går ret stærkt). Drys med salt og chili
  5. I den ene gryde skal du koge røde linser og i den anden perle couscous. Linserne skal skylles godt inden de koges og have et godt kvarters tid. Perle couscous skal koge lidt kortere tid. Skyl dem begge efter kogning.
  6. Imens de her ting og sager koger og steger, kan du stavblende din dressing.
  7. Skyl spidskål og snit det fint
  8. Pil skallerne af pistacienødderne og hak dem groft
  9. Anret nu salaten med spidskål i bunden, så linser og couscous. Så squash og grillost. Hæld dressingen over og slut med pistacie og høvlet parmesan samt lidt basilikum

Bedøm denne ret

Video af spidskålssalat med linser og squash

Server salaten sammen med

Du kan jo sagtens spise salaten bare som den er. Den mætter rigtig godt, da der både er linser og couscous i. Men du kan også sagtens gøre det til et lækkert aftensmadsmåltid for hele familien ved at servere sammen med noget kød, fisk eller falafler. Her kommer lidt bud på hvad du kan servere sammen med din spidskålssalat:

Spidskålssalat med linser og squash

Andre mættende og fyldige salater

Hvis du er vild med denne opskrift, vil du måske også synes om nogle af de her mættende og fyldige salater:

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min Instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Her deler jeg også hverdagsglimt fra familieliv og hvad der ellers tilhører. Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge. Madplanerne indeholder en komplet indkøbsliste.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret