Ærtepesto som er genialt til kogte kartofler, til pastasalat eller til squashspaghetti serverert med laks. Denne pestolignende grøntssagssauce kan det hele. Her kan I få opskriften.
Ærtepesto
Her er en opskrift på en slags sauce, som kan bruges til lidt af hvert. En grøntsagssauce, pesto eller dip – hvad man kan kalde den. Som både er genial til pasta, hvor man så også kunne tilføje lidt ærter, broccoli, asparges eller lignende. Måske toppe med sprød bacon eller chorizo. Du kan også bruge grøntsagssaucen til kogte kartofler og drysse med lidt parmesan på toppen. Jeg specificerer de her forslag lidt mere detaljeret nedenfor
Ingredienser
- 1 dl frosne ærter
- 100 g kikærter
- 1 fed hvidløg
- Skal og saft fra 1/2 citron
- 1 håndfuld saltede cashewnødder
- 1 håndfuld frisk basilikum
- 1-3 dl vand *
- 50 g parmesan ost
Sådan gør du
- Kom de frosne ærter i en skål og hæld kogende vand over. Lad dem tø op et par minutter og kasser så vandet.
- Dræn kikærterne fra dåsen.
- Pil hvidløget.
- Kom alle ingredienser i en blender og kør til det er en cremet pesto. Kom lidt vand i hvis du ønsker det mere som en pesto – dip til brød, grøntssagsstave mm. Eller mere vand, hvis det skal være en sauce til f.eks. pasta.
Juster saucen med vand efter behov
Hvis du ønsker en mere pestolignende konsistens, så brug mindre vand. Du kan starte med 1 dl. Så får du en dip, som egner sig fint til at dyppe grøntsagsstave, knækbrød, flutes eller lignende i. Hvis du der i mod ønsker en mere flydende sauce, som kan gå til pastaretter, gryderetter, kartofler mm – så brug mere vand.
Brug ærtepesto til pastasalater eller pastaretter
Hvis du laver saucen lidt flydende (altså bruger de her 3 dl vand i saucen). Så kan du vende kogt spaghetti eller pasta her i. Hæld kogende vand over frosne ærter og lad dem tø op. Kasser så vandet og kom ærterne over pastaen på et fad. Snit asparges og kom ved, kom også forårsløg, ristede pinjekerner eller salte cashewnødder over samt avocadotern og sprødstegt chorizopølse. Mums en pastaret. Se ogås denne opskrift hvor saucen er brugt.
Brug ærtepesto til karoffelsalat
På samme måde som pastaretten, kan du lave saucen lidt flydende og komme den over kogte kartofler. Vend dem rundt i saucen og kom dem på et fad. Høvl parmesan og kom over + godt med frisk basilikum. Server de her pestokartofler sammen med frikadeller, karbonader, kyllingelår eller hvad du nu ønsker ved siden af.
Nyhedsbrev, Facebook og Instagram
Følg endelig også med inde på min Facebook-side og på min Instagram-profil, hvor jeg hver dag deler inspiration til lækker hverdagsmad. Du kan også skrive dig op til mit nyhedsbrev, hvor jeg hver fredag sender en madplan ud med tilhørende indkøbsliste. Jeg har en lang række forskellige madplaner med forskellige temaer. Hop gerne ind og se, om der er en madplan, som passer til jeres familie.
Kommentarer