Orange småkager

Kan vi ikke godt klare lidt mere julebag? Her er hvert fald endnu en favorit småkage, nemlig orange småkager med chokolade. De er virkelig nemme og smager super godt. Egenetlig er småkagedejen den samme som til orangestænger, forskellen er bare at de her kan laves uden sprøjteposen. Så de er endnu nemmere og kan vitterligt laves af alle, også hvis man ikke ejer særlig meget bageudstyr.

oranges måkager

orange småkager

Orange småkager

De her småkager er virkelig nemme. Du starter med at rive appelsinskal ned i en skål sammen med sukker. Vend det sammen. Så kommer du lidt smør og marcipan her ned i og pisker. Slut med mel og en anelse majsstivelse. Form en pølse ud af dejen, skær dem i skiver og læg på en bageplade. Så bages herligheden ellers bare i 8 minutters tid. Når de er kølet af på en rist, kan de dyppes i chokolade og bum – små nemme julede orangesmåkager til kaffen.

De er jo også super fine som værtindegave! Dejen kan i øvrigt sagtens fryses. Jeg vil anbefale at fryse pølsen ned, når den er rullet. For så er det virkelig nemt når den tages op, så skal den bares skæres i skiver og bages.

Julede orange småkager

Opskrift til cirka 30 stk.

Ingredienser

  • 40 g sukker
  • skal fra (knap) 1 øko appelsin, brug en smule til toppen også hvis du synes. Ellers kommes det hele bare i dejen
  • 60 g marcipan
  • 80 g smør (stuetemp)
  • 90 g hvedemel
  • 10 g majsstivelse
  • 70 g chokolade

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft
  2. Kom sukker i en skål og riv øko appelsinskal her ned også. Smuld det sammen og lad det stå og trække imens du vejer resten af
  3. Kom så smør og marcipan ned i skålen og rør, enten med hænderne der moser det sammen, med en elpisker eller påg røremaskine.
  4. Kom mel og majsstivelse ved og rør igen
  5. Form en pølse og skær små skiver af den i cirka 0,5 cm tykkelse
  6. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og bag i cirka 8 minutter til de er gyldne
  7. Køl af på en rist
  8. Dyp dem i mørk chokolade, hvor hæld også lidt chokolade over, hvis du synes. Top med lidt ekstra appelsinskal hvis du synes.

Bedøm denne ret

orange småkager

Små variationer til de her orange småkager

  • Dyp bunden i mælkechokolade frem for mørk chokolade, det giver en mere mild og rund smag fremfor den lidt mere skarpe chokoladesmag.
  • Vend dem helt i chokolade, så de er dækket. Det er udgaven til ægte chokoladeelskere.
  • Kom lidt kanel og kardemomme i dejen, det giver en ret anderledes smag. Men stadig gode og julede.
  • Gør dem endnu fladere, så de bliver mere sprøde. Så skal bagetiden lige justeres en lille smule ned.

 

Andre nemme og lækre småkager

 

Følger du mon med på Instagram?

Hvis ikke, så kan du klikke lige her, og komme direkte ind på min Instagram profil – hvis du kunne tænke dig at følge med. Jeg deler dagligt madinspiration og generelt lidt fra min hverdag og familie liv. Tak til alle jer der besøger min side her.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret