Chokoladelagkage med valnødder, daim og appelsin

Er du på udkig efter en tung og snasket lagkage, sådan en hvor hver bid gør man næsten må lukke øjnene. Denne chokoladelagkage med valnødder, daim og appelsinskal er simpelthen helt fantastisk. Den er tung, men alligevel luftig. Den er snasket og cremet, men alligevel en smule frisk også. Der er masser af blødhed, men også godt med knas. Du er bare nødt til at prøve den.

chokoladelagkage med valnødder

Opskrift på chokoladelagkage med valnødder

 

Denne lagkage består af chokoladebunde, eller kakaobunde er det nok nærmere – men luftige nemme lagkagebunde med kakao. Så er der en flødeskum i mellem bundene, som indeholder appelsinskal, hakket daim og karamelliserede valnødder. Det giver en masse knas til kagen. Øverst er der et lag kaffe glasur + en håndfuld af de her karamelliserede valnødder og daim. Ej men det er simpelthen bare for lækkert. Du kan sagtens få 12 gode stykker ud af kagen, eller 16 lidt mindre. Men kagen er tung, så jeg har personligt nok i et mindre stykke.

Chokoladelagkage med valnødder

Opskrift til 12 stykker

Ingredienser

Lagkagebunde

  • 80 g hvedemel
  • 25 g kakao
  • 4 store æg
  • 150 g sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 35 g kartoffelmel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1/2 tsk. salt

Flødeskum

  • 30 g smør
  • 50 g sukker
  • 120 g valnødder
  • 5 dl fløde
  • 1 økologisk appelsin
  • 100 g daim

Glasur

  • 200 g flormelis
  • 1/2 dl stærk kaffe (brygget)

Sådan gør du

BUNDE:

  1. Start med at bage dine bunde, så de også kan køle helt af: tænd først ovnen på 165 grader varmluft.
  2. Pisk æg, sukker og vaniljesukker lyst og luftigt.
  3. Si mel, kartoffelmel, kakao, bagepulver og salt over i den luftige æggemasse og vend det forsigtigt sammen.
  4. Kom i en smurt form og bag i ovnen i 40 minutter (hold øje, da ovne er forskellige). Kagen skal være let sprød i kanten og virke fast.
  5. Afkøl helt og del så i de dele du behøver, jeg fik 3 styks.

 

CREME:

  1. Smelt smør og sukker på en pande og kom valnødderne her på. Vend det godt rundt, til alt smeltet sukker hænger fast på nødderne og de er sprøde og karamelliserede. Kom dem over på et skærebræt
  2. Kom også daim på skærebrættet og hak det og nødder, der må gerne være lidt bid og derfor skal det ikke hakkes alt for fint.
  3. Pisk fløden til en flødeskum og riv appelsinskal her i. Kom også 2/3 af nødder og chokolade i og vend rundt. Gem den sidste tredjedel til toppen.
  4. Smør flødeskummen mellem hver lagkagebund og slut med et lag af flødeskummen.
  5. Lav din glasur og kom den over sidste lag flødeskum
  6. Pynt med den sidste mængde crunchy nødder og chokolade og nyd din lagkage.

Bedøm denne ret

Se en video af denne chokoladelagkage med valnødder

chokoladelagkage med valnødder

Lagkagebund til denne chokoladelagkage med valnødder

Jeg har lavet en chokolade lagkagebund til denne lagkage, det kunne også være klassiske lagkagebunde. Men jeg synes bare de her med kakao er perfekte både i smagen og udseendet til cremen og pynten.

 

Flødeskum og pynt

Jeg har pisket en flødeskum og vendt karamelliserede valnødder i. Det er smør og sukker smeltet på en pande og så valnødder vendt i. Det er godt ristet, til de er sprøde og karamelliserede. Det hakker jeg så og vender i flødeskummen sammen med daim og appelsinskal. Man kan sagtens bruge andre nødder end valnødder. Man kan bruge anden chokolade end daim og man kan undlade appelsin hvis man synes.

chokoladelagkage med valnødder

Andre lækre lagkager

 

Server din lagkage til en fødselsdag

Mangler du andre idéer til sådan en fødselsdagsmenu, kommer der lidt her:

 

Nyhedsbrev, Facebook og Instagram

Følg endelig også med inde på min Facebook-side og på min Instagram-profil, hvor jeg hver dag deler inspiration til både aftensmad, tilbehør, salater, desserter og bagværk. Du kan også skrive dig op til mit nyhedsbrev, hvor jeg hver fredag sender en madplan ud med tilhørende indkøbsliste.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret