Ferrero rocher barer med kaffecreme

Reklame for Lavazza

Ferrero rocher barer med kaffecreme

Ferrero rocher barer med kaffecreme

Mangler du inspiration til den næste dessert, som du skal servere for dine gæster? Eller bare forkæle veninderne eller familien. Så er du altså landet det helt rigtige sted! Er sikker på, at du kan imponere med de her hjemmelavede ferrero rocher barer med kaffecreme lavet på verdens bedste Lavazza kaffe. Nøj hvor de smager godt. Først er der en dadel-hasselnødde bund, dernæst en nutellacreme med bl.a. knuste vafler og så et lag chokolade med knuste hasselnødder – toppet med en blød, lækker moccacreme.

Lækkerhederne er lavet i samarbejde med Lavazza. Selve kaffecremen er nemlig med lidt stærk færdigbrygget kaffe af serien ¡Tierra!. Her har jeg brugt den der hedder ¡Tierra! for Africa. Det er en økologisk kaffe fra Østafrika, hvor Lavazza fonden især støtter den næste generation af landmænd gennem uddannelse i iværksætteri og ledelse.

Lavazza laver lækker økologisk, håndplukkede kvalitets bønner, som vi altid bruger til vores maskine. Faktisk er ¡Tierra! for Africa min yndlings, pakken er orange og det er den type bønner jeg synes aller bedst om. De laver også kapsler og formalet kaffe i deres sortiment og lige nu har du faktisk chancen for at vinde et års forbrug af den type kaffe du ønsker, på min Instagramprofil også.

Snup min opskrift på ferreror rocher barer med kaffe nedenfor – jeg håber du vil prøve dem af.

 

Opskrift på ferrero rocher barer med kaffecreme

 

Her er en ny opskrift på ferrero rocher barer. Jeg har to andre bud på ferrero rocher inde på min blog, men denne udgave stikker lidt ud fra de andre, da den er lavet med kaffecreme. Hold nu fast, det gør dem altså kun bedre! Det er bare mega lækkert med et blødt lag creme ovenpå den ellers faste bund. Og så elsker jeg simpelthen bare kaffe smag i desserter – synes det spiller super godt sammen med chokolade/nutella smagen i de her barer og giver lidt kant/ dybde til smagen.

Jeg har brugt en lang, oval udstikker. Opskriften gav 5 stk. af den størrelse (med lidt overskydende kage). Du kan bruge lige netop den udstikker du synes – kan være du vil have barerne skal være mindre, så bruger du blot en anden form, så får du flere barer.

 

Ferrero rocher med kaffecreme

Opskrift til 5 store barer

Ingredienser

Bund

  • 100 g hasselnødder
  • 150 g bløde dadler
  • 1 stor spsk. kakao (med lidt top)
  • 1 godt nip salt

Nutellacreme

  • 80 g hasselnødder
  • 50 g vaffel (dem fra isvafler)
  • 150 g nutella
  • 3-4 spsk. fløde
  • 50 g smeltet chokolade

Chokoladelag

  • 100 g mørk chokolade
  • 20 g hasselnødder

Moccacreme

  • 1 dl piskefløde
  • 10 g sukker
  • 10 g glukosesirup
  • 3 spsk. stærk kaffe (brygget), jeg bruger de bønner der hedder Tierra for Africaa
  • 100 g hvid chokolade
  • 1/2 dl ekstra fløde

Sådan gør du

BUNDE:

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft og kom hasselnødderne her ind i 10 minutter (alle 200 gram hasselnødder)
  2. Gnid skallerne af, jeg kommer dem i et klæde og gnider dem mod hinanden. Kasser skallerne og tag 100 g fra.
  3. Lav bundene ved at blende (100 g) hasselnødder til mel. Fjern stenene fra dadlerne og kom så dadlerne ned til hasselnøddemelet sammen med kakao og salt. Blend igen
  4. Pres bunden ud på et stykke bagepapir i den tykkelse du ønsker. Min bund var en lille cm høj. Stil gerne på frys eller i køleskabet imens du laver din creme

 

NUTELLACREME:

  1. Til cremen bruges 80 g hasselnødder. Hak dem groft og kom dem i en skål sammen med nutella og knuste vafler (sådan nogle man kan lave isvafler ud af)
  2. Smelt chokolade (150 g) og kom de 50 g + fløde i nutellacremen.
  3. Vend cremen sammen og kom den ud over bunden og stil atter på køl eller frys

 

CHOKOLADELAG:

  1. Nu skal de sidste 20 g hasselnødder hakkes groft og vendes sammen med de sidste 100 g smeltet chokolade
  2. Kom det over nutellacreme-laget der har sat sig lidt på køl eller frost.

 

MOCCACREME:

  1. Kom 1 dl fløde, sukker og glukosesirup i en gryde og varm op lige til det så småt begynder at småboble. Sluk så komfuret.
  2. Hak chokoladen og kom i en skål
  3. Hæld den varme fløde og kaffen over og rør til det er smeltet.
  4. Lad det køle ned til stuetemperatur og tilsæt så den kolde fløde og rør rundt
  5. Stil på køl i en times tid eller mere, ind til cremen er tykkere. Pisk den så sammen med en elpisker.
  6. Kom det i en sprøjtepose med en tyl i enden. Jeg bruger en helt flad tyl
  7. Sprøjt ud på dine barer (som du forinden har skåret i passende størrelser)
  8. Pynt med kaffebønner

Bedøm denne ret

 

Se her hvordan jeg laver de her ferrero rocher barer

Få dig et hurtigt overblik over hvordan de her barer kommer til verden. Sæt videoen på og følg den mens du bager. Du kan selvfølgelig sagtens pause den undervejs. Men processen er i hvert fald vist her.

Gæstedesserter – se her andre flotte desserter, som er perfekt at servere for gæster

Mange af desserterne kan sagtens laves dagen inden. Nogle kan endda laves lang tid inden og opbevares på frys. Ellers kan de forskellige elementer forberedes inden og så samles desserten når dine gæster er der. Det er også lidt hyggeligt at stå og gøre sammen. Især key lime pie er en kæmpe livrets dessert her hjemme.

 

Ferrero rocher barer med kaffecreme

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler madbilleder og opskrifter hver dag. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver fredag.

Kommentarer

  1. Hej 😊
    Jeg håber, at du har lyst til at hjælpe mig ❤️

    Jeg ville så gerne bage denne her kage og din nytårs version med nødder og margens oven på – men jeg kan simpelthen ikke finde den form nogen steder, ved du om man stadig kan købe den?

    På forhånd tak for hjælpen og glædelig jul 🎄✨

    1. Hej Mia
      Jeg har købt formene i den køkkenbutik der ligger ved åen i Aarhus, jeg ved ikke om de stadig har dem. Men butikken hedder kunst og køkkentøj

  2. Hej Julie!
    Har du evt nogle forskellige forslag til alternativer til dadler? 🙂 tak for gode opskrifter

    1. Hej Amanda.
      Mange tak for din søde kommentar.
      Åh jeg synes det er svært at finde et alternativ som både søder på samme måde og giver denne her konsistens, som dadlerne giver. Måske svesker, men de har jo lidt en anden smag og er nok også lidt blødere i konsistensen 🙂

Vis alle kommentarer (4)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret