Kikærtesalat med friske krydderurter

Kikærtesalat  Kikærtesalat Kikærtesalat er en mættende fyldig salat med sprøde ristede kikærter, friske cherrytomater, friske krydderurter og en sød og krydret oliedressing

 

Kikærtesalat med cherrytomater og friske krydderurter

 

Denne her kikærtesalat smager bare hammergodt. Den er nem at lave, den mætter og fylder godt. Du kan sagtens skifte lidt ud, hvis du f.eks. foretrækker forårsløg fre for rødløg. Bønner frem for kikærter eller frisk koriander frem for persille. På den måde kan den tilpasses lige netop dit køleskab og dine smagsløg. Men denne her smagskombination er virkelig god, synes jeg. Der er nemlig både lidt friskhed over citrusdressingen, agurk og de friske tomater. Lidt fedme og salt fra bl.a. olien og fetaosten. Lidt sødt pga. agavesirup og lidt styrke fra cayennepeberen. Desuden giver mynten også et virkelig lækkert pift til smagen.

Salaten vil være perfekt sammen med de her sprøde kyllingenuggets eller sammen med hjemmelavede falafler. Den er glimrende som en frokostsalat, men også som et tilbehør til aftensmaden. Jeg synes dog ikke salaten her egner sig særlig meget som rester dagen efter. Især agurken og de friske krydderurter bliver lidt slatne dagen efter, så jeg vil anbefale at spise op når den laves. Det synes jeg så heller ikke er en særlig svær opgave, når nu den smager så godt.

Kirkærtesalat med friske krydderurter

Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

25 minutter

Ingredienser

  • 1 dåse kikærter + 3 spsk. olie + 1/2 tsk. salt + 1/2 tsk. spidskommen
  • 1/3 af en agurk
  • 10 cherrytomater
  • 1 rød peberfrugt
  • 1/2 rødløg
  • 1 god håndfuld frisk bladbredet persille
  • 1 håndfuld frisk mynte
  • en smule feta eller salatost

Oliedressing

  • 1/3 dl olivenolie
  • 1 tsk. agavesirup eller flydende honning
  • 1/2 tsk. salt + lidt peber
  • 2 spsk. citronsaft
  • et lille nip Cayennepeber (pas på, det er ret stærkt) eller frisk chili

Sådan gør du

  1. Åbn din dåse med kikærter og hæld væsken fra. Kom olien på en pande og kom de drænede kikærter her på. Vend dem rundt i krydderierne først et par minutter ved høj varme. Skru så ned til middel varme og lad dem ligge på panden 5 minutters tid mere, til de begynder at blive sprøde uden på.
  2. Gør imens dressingen klar ved at røre ingredienserne sammen i en lille skål
  3. Rengør tomater, agurk og peberfrugt og skær disse i mindre stykker
  4. Hak rødløg fint
  5. Skyl og hak også de friske krydderurter
  6. Bland det hele sammen i en skål, vend rundt i dressingen og top med de ristede kikærter. Kom lidt feta på toppen hvis du har lyst.

Bedøm denne ret

Kikærtesalat

At bruge kikærter i salat er noget jeg er ret vild med. Du kan f.eks. også lave dig en græskudgave af kikærtesalat. Sådan en opskrift kommer jeg med her, hvor der bl.a. er tørret oregano i dressingen, noget som smager hammergodt. Jeg har også en lun indisk kikærtesalat her, hvor der er masser af power over de ristede kikærter. Her er de nemlig vendt i skønne varme krydderier.

 

  • 2 dl perlebyg + godt med vand og lidt salt
  • 1 dåse kikærter
  • 20 cherrytomater
  • 1 peberfrugt
  • 1/2 agurk
  • 1 håndfuld frisk persille
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • 1/2 rødløg
  • 1 håndfuld feta eller salatost (jeg bruger puck)

 

Dressing:

  • 1/2 dl olie
  • 1 tsk. salt + lidt peber
  • 1-2 spsk. citronsaft
  • 1 tsk. tørret oregano
  • 1 tsk. honning

 

Sådan laver du en græsk kikærtesalat:

  • Start med at kog perlebyg, blot efter anvisning på pakken
  • Dræn kikærterne og kom dem i en skål
  • Hak tomater, peberfrugt, agurk, rødløg og friske krydderurter og kom ned til kikærterne
  • Bland dressingen sammen 
  • Når bygkernerne er kogte, vendes de rundt i dressingen og dette hældes ned til de resterende ting. Vend det hele let sammen og kom det på en serveringstallerken eller skål sammen med den smuldrede feta

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

    1. Det kan du sagtens, de er ikke rigtig sprøde dagen efter. Men jeg har ofte brugt rester af ristede kikærter dagen efter – og det smager stadig skønt 🙂

Vis alle kommentarer (2)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret