Sund nougat

Her er en opskrift på en sund nougat. Den er lavet på hasselnødder, mørk chokolade, honning og kokosolie. Nemt og meget simpelt. Man kan bruge en hjemmelavet nougat til mange ting, f.eks. til disse barer som kommer længere nede i indlægget.

sund nougat sund nougat
Sund Nougat

 

Hjemmelavet sund nougat, det er første gang jeg har prøvet at lave det – men bestemt ikke sidste. For det er dæleme nemt og lækkert! Jeg brugte nougatten til at lave de her barer, men også som en del af hjemmelavet marcipanbrød, som jeg har en opskrift på her. Det er yderst nemt og på meget få ingredienser. Inden I får opskriften på barerne, får i først opskriften på selve nougatten, som gav en portion på ca. 150 g.

Hjemmelavet nougat

Her er en opskrift på en hjemmelavet nougat. Det er super nemt at lave sin egen og det smager så godt. Brug den f.eks. til de her barer. Det tager 20 minutter

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

20 minutter

Ingredienser

Nougat

  • 100 gram hasselnødder
  • 80 gram mørk chokolade
  • 1 spsk. kokosolie eller smør
  • 2 spsk. agavesirup eller honning

Nougatbarer

  • 100 g af den hjemmelavede nougat
  • en håndfuld nødder (jeg brugte lidt ekstra afskallede hasselnødder, mandler og pistacienødder)
  • 1 spsk. tørrede tranebær
  • 50 g hvid chokolade
  • 1 spsk. pistacienødder
  • 1/2 tsk. tranebærstøv

Sådan gør du

Nougat

  1. Kom hasselnødderne i ovnen og bag dem ved 200 grader i ca. 10 minutter. Imens kan du smelte chokolade og kokosolie sammen.
  2. Tag skallen af de bagte hasselnødder. Det gøres nemmest ved at komme dem i et viskestykke, og gnide rundt på nødderne, så skallerne falder af. Smid skallerne ud og kom hasselnødderne i en minihakker eller foodprocessor, og kør til mel
  3. Hæld den smeltede chokolade ned til hasselnøddemelet. Tilføj sirup og giv det hele en tur mere
  4. Stil massen på køl til den skal bruges

Nougatbarer

  1. Kom nougat, nødder og tranebær i en skål og rør det sammen
  2. Pres det ud på et stykke bagepapir i en højde på ca. 1 cm
  3. Smelt den hvide chokolade og hæld den over massen
  4. Hak pistacienødder fint og kom dem over
  5. Drys forsigtigt med tranebærstøv og stil det på køl
  6. Når chokoladen er fast, kan barerne skæres ud

Bedøm denne ret

 

Nougatbarer med nødder og tranebær

Barerne her er med hasselnødder, pistacie og tranebær – men man kan bruge lige hvad man har liggende af nødder og tørret frugt.   Jeg har overtrukket dem med hvid chokolade og drysset med tranebærstøv og finthakket pistacie. De kunne måske bruges som en del af en fin lille værtindegave til julefrokosten, eller de ville være perfekte til kaffen juleaften, måske sammen med lidt andet hjemmebag/ konfekt. Jeg håber I har lyst til at prøve opskriften af, her blev til 6-7 mindre barer

Andre juleopskrifter ligesom sund nougat

Hvis du også elsker julen og alle de fantastiske julebage-opskrifter, har jeg nogle stykker du skal prøve. F.eks. mine juleboller som er søde og dejlig bløde med smag fra appelsinskal og julekrydderier. Kringle med en marcipanremonce – som også kunne få et twist af mere jul, f.eks. ved at komme appelsinskal, rosiner og krydderier i. Klassiske sprøde krydrede pebernødder eller denne julekage med appelsin og honning

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

Vis alle kommentarer (2)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret