Salat med jordbær og ristede nødder

Salat med jordbær – faktisk to salater med jordbær. Jeg har nemlig i indlægget her samlet to forskellige salater, som begge har jordbær som en af hovedpersonerne. De er sommerlige og lækre, og du kan jo prøve dem begge for at se hvilken der er din favorit

salat med jordbær
salat med jordbær
Sommersalat

Salat med jordbær

 

Denne her salat skal så meget være min nye basissalat, hvis jeg har brug for noget let og hurtigt, som et tilbehør til aftensmaden. Den er nemlig helt vild simpel, men alligevel vildt skøn. Egentlig er det blot salatblade, en dressing, ristede nødder og friske jordbær. Men variationerne er mange! Jeg brugte en baby salatmix, men feldsalat, grønkål eller spinat kunne sagtens gå an. Som dressing, kan du bruge andre krydderier end jeg. Nødderne står dig selvfølgelig også frit for, og så kunne man bruge blåbær eller en anden frugt/bær frem for jordbær. Men her kommer min version og den blev i hvert fald virkelig lækker. at

Grøn salat med jordbær

Opskrift til 3-4 som tilbehør

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

10 minutter

Ingredienser

Salat

  • 100 g salatblade (jeg bruger baby salatmix)
  • 100 g jordbær
  • 1 håndfuld nødder: jeg brugte cashewnødder og mandler

Dressing

  • 3 spsk. smagsneutral olivenolie
  • 2 spsk. citronsaft
  • 1 tsk. flydende honning
  • 1/3 tsk. salt og et drys peber

Sådan gør du

  1. Skyl salaten og kom den i en stor skål
  2. Rengør jordbær og skær dem i skiver, kom dem over salaten
  3. Rist nødderne af på en tør pande, til de tager lidt farve og hak dem groft – kom også dem over salaten
  4. Bland dressingen og hæld den over salaten

Bedøm denne ret

Jeg har også en anden salat med jordbær her på stedet. En som er lidt mindre simpel, på den måde at den indeholder lidt mere. Den smager virkelig også skønt. Men hvor den opskrift jeg delte ovenfor er mere en tilbehørsalat, så er den der kommer nedenfor nærmere et måltid i sig selv. Prøv begge, og vurder selv hvilken du er mest til.

 

Salat med jordbær, mozzarella og granatæble

  • et par håndfulde frisk spinat
  • 5-6 grønne asparges
  • 1 avocado
  • en håndfuld broccolibuketter
  • 5-6 jordbær
  • kerner fra 1/4 granatæble
  • 7-8 små mozzarellakugler
  • dressing af 3 spsk. olie, 1 spsk. citronsaft, 1/3 tsk. salt, 1 tsk. akaciehonning

 

  1. Skyl spinaten og kom den i en skål
  2. Skær asparges, broccoli og jordbær ud og kom ved
  3. Skær enten avocadoen i små tern, eller brug en lille melon-ske til at lave kugler – tilsæt salaten
  4. Kom granatæblekerner ved og bland dressingen og hæld den over
  5. Ift. mozzarellaen, kan du blot bruge dem som de er. Jeg gør altid følgende for at få mere smag ud af dem: Kom posen (uden at åbne den) i en skål og hæld kogende vand over, lad den ligge sådan i nogle minutter inden du tager den op, åbner posen, hælder vandet fra og bruger mozzarellaen. På den måde får den meget mere smag og er mere cremet.

salat med jordbær

Hvad kan du spise den med

Vi fik den sammen med nogle hjemmelavede sundere kyllingedeller, en ærtemandeldip og bønnefritter.

 

Nyhedsbrev

Modtag mine nyhedsbreve helt gratis. Jeg sender en madplan ud hver weekend, som er proppet med grønne nemme familieretter samt indkøbslister. Tilmeld dig her 

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret