Butternut fritter med frisk timian

Butternut fritter, altså pommes lavet ud af et butternut squash. De er bagt i ovnen med olie, salt og frisk timian.

butternut fritter

Butternut fritter

Her er en lynhurtig snack, som er det helt perfekte tilbehør til lidt kød og en salat. Vi fik dem sammen med de her tyrkiske deller: köfte og denne salat. Jeg dryssede fritterne med salt og frisk timian. Man kunne også komme lidt parmesanost over, det tror jeg, jeg vil prøve næste gang. Desuden vil jeg anbefale at give dem 5 minutters grill til sidst, så de bliver sprøde. Det gjorde jeg faktisk efter billedet blev taget & det gjorde dem bestemt ikke dårligere.

 

Opskrift på butternut fritter

Butternut fritter

Opskrift til 4 som tilbehør

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

30 minutter

Ingredienser

  • 1 butternut squash
  • 3-4 spsk. olie
  • 1 tsk. salt
  • 1 spsk. hakket frisk timian

Sådan gør du

  1. Fjern skællen fra din squash og skær den ud i tynde fritter.
  2. Kom dem på en bageplade og hæld olie over
  3. Drys med salt og hakket frisk timian
  4. Giv dem 15 minutter ved 200 grader
  5. Skru hen på grillfunktion og giv dem lige 5 minutter ekstra

Bedøm denne ret

butternut fritter
Børnevenlige fritter

De er meget bløde og nemme at spise for de helt små. Du kan sagtens undlade salt, så er de endnu mere babyvenlige. De var i hvert fald yderst godkendt af den lille mand her i huset.

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret