Sellerijuice med spinat og æble

Frisk, grøn og fyldt med gode sager – den her sellerijuice med spinat og æble er perfekt, når du trænger til et vitaminboost. Den er let syrlig fra citron, mild og rund fra æblerne, og så får den sin flotte farve og grønne smag fra både spinat og bladselleri. En skøn juice, der både vækker kroppen og smagsløgene.

Sellerijuice med spinat og æble

Opskrift på sellerijuice med spinat og æble

 

Juicen her er nem at lave og kræver bare en juicer og ti minutters arbejde. Den er rig på C-vitamin, folat og fibre, og så er den super god som en frisk start på dagen eller som en del af en let frokost. Sellerijuice har længe været populært i sundhedskredse – især for dens antiinflammatoriske egenskaber og evne til at støtte fordøjelsen. Her er den gjort lidt mildere og mere drikbar ved at blande selleri med søde æbler og spinat – og et pift citron.

Sellerijuice med spinat og æble

Opskrift til 4 glas

Forberedelsestid

5 min.

Tilberedelsestid

5 min.

Samlet tid

10 min.

Ingredienser

  • 1 bundt bladselleri
  • 1 pose frisk spinat
  • 2 citroner
  • 4 æbler

Sådan gør du

  • Klargør grøntsagerne: Skyl spinaten grundigt. Skyl og skær selleri og æble i mindre stykker. Skær eller pil skralden af citronerne.
  • Kør alle grøntsager igennem din juicer.
  • Server med isterninger.

Bedøm denne ret

Sellerijuice med spinat og æble

 

Justeringer og variationer

Der er mange måder at justere juicen, alt efter hvad du har i køleskabet og hvilken smag, du går efter. Hvis du ønsker en sødere variant, kan du skrue op for mængden af æbler eller tilføje en moden pære, som giver en blødere og mere rund smag. Du kan også bruge appelsin i stedet for citron, hvis du vil gøre juicen mere mild og børnevenlig. Ønsker du et lille kick, så prøv at tilsætte et stykke frisk ingefær eller gurkemeje – det giver varme og kant og tilfører samtidig ekstra antiinflammatoriske egenskaber.

Vil du gøre juicen endnu grønnere og mere fyldig, kan du tilføje agurk, grønkål eller persille. Det giver en dybere grøn farve og en mere intens smag, som især tiltaler dem, der godt kan lide lidt “grøntsagssmag” i deres juice. Du kan også eksperimentere med at tilsætte et lille skvæt kokosvand eller danskvand til sidst, hvis du vil gøre den mere let og forfriskende. Endelig kan juicen sies, hvis du foretrækker en helt glat konsistens – eller du kan lade “frugtkødet” blive i og få lidt ekstra fibre med.

Flere gode opskrifter på juice:

 

Drik den frisk for flest vitaminer

Juicen skal drikkes frisklavet for at bevare flest mulige vitaminer og den bedste smag. Men du kan godt opbevare den i en tætsluttende flaske på køl i 1-2 dage. Rør gerne rundt inden servering, da indholdet kan skille lidt.

 

Instagram

Følg meget gerne med på min Instagramprofil lige her. Her deler jeg en masse opskrifter, en masse videoer af både mad og træning. Der er madplaner, en masse sundhed og små glimt fra min hverdag. Håber I har lyst til at kigge med. Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev. Dette sender jeg ud hver weekend, hvor man får mine madplaner helt gratis. Det foregår lige her.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret