Salatbowls med crispy gris i teriyaki

Okay her snakker vi virkelig om noget lækkert, hvis du spørger mig. Det skriger langt væk af Julie-mad det her. Alle mine favoritter samlet i en bowl. Man får både noget sprødt, noget blødt, salt, fedme, sødme, syre, brunch. Ej men bare en eksplosion af lækkerhed i munden. Prøv lige de her salatbowls med crispy gris i teriyaki.

Salatbowls med crispy gris i teriyaki

Salatbowls med crispy gris i teriyaki

 

De her fyldige salatbowls er (hvis du spørger mig) helt perfekte som opskriften er. Men her kommer alligevel lidt forslag til tilføjelser eller justeringer. Måske de passer dig og dit køleskab bedre.

  • skift stegeflæsk ud med hakket svinekød eller kyllingekød. Steg det i marinaden som her, så får du stadig samme smag – men alligevel lidt en anden tekstur. Dog vil jeg lige slå fast at stegeflæsken bliver knasende sprødt og karamelliseret. Så det er svært at erstatte. Men det hakkede kød kan også gå an.
  • Brug hjertesalat, spidskål, hvidkål, frisk spinat, kinakål og/ eller lilla spidskål. Brug gerne flere slags.
  • Forårsløg kan erstattes af rødløg eller skalotteløg.
  • Frisk koriander kan erstattes af persille, basilikum eller mynte. Brug gerne flere slags.
  • De salte peanuts kan erstattes af salte cashewnødder eller pinjekerner.
  • Chilimayo kan erstattes af en mayo med anden smag, f.eks. en hvidløgsmayo, en med soya eller lignende.
  • Kimchi kan undlades – det er stærtk, så brug gerne lidt frisk chili i stedet.

 

Salatbowls med crispy pork belly

Opskrift til 4 portioner

Samlet tid

40 minutter

Ingredienser

Crispy pork belly

  • 400 g stegeflæsk
  • 4 spsk. teriyakisauce
  • 6 spsk. soyasauce
  • 3 spsk. ris vinegar
  • 2 store fed hvidløg
  • 15 g frisk ingefær
  • 2 spsk. limesaft
  • 2-3 spsk. brun farin

Salat

  • 1 hjertesalat eller 1/2 spidskål
  • 2 gulerødder
  • 1/2 agurk
  • 2 avocadoer
  • 1 forårsløg
  • en håndfuld friske urter (persille eller koriander)
  • 1-2 håndfuld(e) bønnespirer
  • 2 spsk. kimchi
  • 2 spsk. chilimayo
  • 1 håndfuld saltede peanuts

Sådan gør du

  1. Start med at stege flæsk på en tør pande. Det afgiver masser af fedt selv, så du behøver ikke ekstra fedtstof. Hvis du synes der er rigeligt fedt på det, kan du også skære lidt fra inden du kommer det på panden. Giv det 3-4 minutter på hver side, til det har taget lidt farve.
  2. Skær så i mindre strimler og kom tilbage på panden. Giv det yderligt 5 minutters tid og hæld så overskydende fedt fra panden. Det afgiver en del, som jeg kasserer – så du ender med kødet alene på panden. Giv det nu 15 minutters tid mere, rør undervejs.
  3. I en skål blandes marinaden sammen. Hvidløg og ingefær skrælles og rives og ellers blandes det blot sammen med resterende.
  4. Kom marinaden over kødet, men først når det er helt sprødt. Vend det godt rundt, så det lige svitses med i et par minutter.
  5. Snit så grøntsagerne: salat eller spidskål snittes fint, gulerødder rives eller skæres i tynde strimler.
  6. Agurk, avocado og forårsløg snittes i mindre stykker.
  7. Hak peanuts og saml dine bowls med alle grøntsagerne, kødet, chilimayo, salte peanuts og kimchi.

Bedøm denne ret

 

Video af salatbowls med crispy gris i teriyaki

Andre asiatiske favoritter

 

Andre lækre salatbowls med masser af mæthed og smag

 

Instagram, Facebook og gratis nyhedsbrev

Følg gerne med på min instagramprofil og min facebook-side også, hvor jeg deler en masse madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge, som består af en masse nemme hverdagsretter, altid med godt med grøntsager.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret