Her finder du en opskrift på en salat med grillet majs, squash og chorizo – og en masse andet godt. Ej hvor blev den altså bare mega god! Den er perfekt som en let frokost eller som tilbehør til aftensmaden. Nedenfor kommer jeg med et par serveringsforslag. Jeg håber, at du kan bruge opskriften.
Opskrift på salat med grillet majs, squash og chorizo
Denne her oplagte tilbehørssalat er både fuld af gode smage og forskellige teksturerer. Den grillede majs tilføjer en let sød smag, mens squashen bidrager med en let og frisk smag. Den saftige chorizo giver en god krydret smag, mens fetaost og oliven tilføjer en saltet smag. Alt i alt bare en virkelig god salat, hvor smagene bare spiller virkelig godt sammen.
Jeg synes det fungerer mega godt lige at grille nogle af grøntsagerne til en salat. Det giver bare lige lidt ekstra kant i forhold til blot friske grøntsager. Prøv det af – opskriften kommer her.
Ingredienser
- 2 majskolber
- 150 g chorizopølse
- 1 god håndfuld fetaost (eller puck ost)
- 1 lille håndfuld sorte oliven
- 15-20 cherrytomater
- 1/2 squash
- 1 håndfuld mynte
- salt og peber
- lidt citronskal og saft
Sådan gør du
- Sæt en gryde over med kogende vand + lidt salt, pil bladene af majskolberne. Knæk dem i halve og kog dem i vandet i 15-20 minutters tid.
- Fjern skindet fra pølsen og skær i skiver, skær også squash i skiver.
- På en grillpande kommes lidt olie og squashskiverne grilles.
- På en almindelig pande steges chorizo sprødt. Lad det dryppe af på køkkenrulle.
- Skær cherrytomater i halve.
- Gør klar med feta, oliven, mynte
- Når majs er kogte, kommes de over på grillpanden en tur. Skær derefter majsene fra kolben, gerne i lidt store stykker
- Saml salaten med alle ingredienserne og drys lidt salt og peber over. Slut evt. med lidt citronskal og saft.
Se her hvordan jeg laver salat med grillet majs
Forslag til tilbehør – tilbehørssalat eller frokostsalat?
Jeg kunne sagtens finde på at servere denne her salat for frokost gæster evt. med et madbrød til. Ellers kunne man også koge noget pasta og servere til, så kan den sagtens fungere som et måltid i sig selv. Til aftensmad vil jeg foreslå af servere følgende til:
- Græskefrikadeller samt tzatziki
- Kebabspyd med haydari
- Grillspyd med kylling og grillost
- Spinattærte med karamelliserede rødløg
Følger ud med på Instagram eller TikTok?
Hvis ikke, så kan du klikke her – så kommer du direkte ind på min Instagram profil, hvis du kunne tænke dig at følge med. Jeg deler dagligt madinspiration og generelt lidt fra min hverdag og familie liv. På min TikTok profil deler jeg udelukkende madvideoer – måske du kan finde lidt inspiration her inde. Jeg håber, at vi ses!
Kommentarer