Få en opskrift på denne lækre salat med bagte kikærter og feta. Kom gulerødder, kikærter og feta på en bageplade beklædt med bagepapir. Hæld lidt olie og krydderi over og bag det sprødt. Kom det så i en skål sammen med grønne bønner, cherrytomatetr, gode oliven, masser af basilikum, peberfrugter og en cremet tahindressing. Mums!
Opskrift på salat med bagte kikærter
Her finder du en lækker og mættende salat med både bagte elementer og friske. Jeg elsker nemlig at kombinere de to ting, så man får sig en salat der både byder på noget lunt og blødt, og noget koldt og friskt. Denne her salat indeholder nogle mættende tunge ingredienser, som bønner, kikærter og gulerødder. Men også nogle lidt mere lette, der giver saft og syrlighed. Her er noget salt fra feta, noget lidt mere krydret fra oliven f.eks. og det søde kommer fra dressingen. En mega lækker salat, hvis du spørger mig. Få opskriften her og se nedenfor en video af hvordan du laver den
Ingredienser
Bagte elementer
- 1 dåse kikærter
- 3 store gulerødder
- 1 god håndfuld feta (puck ost)
- lidt olie, timian, salt og peber
Friske elementer
- 10-15 cherrytomater
- 1 rød peberfrugt
- 2 store håndfulde grønne bønner fra frost (haricot verts)
- 1 god håndfuld blandede oliven
- 1 lille håndfuld frisk basilikum
Dressing
- 3 spsk. lys tahin
- 2 spsk. lys sirup
- godt med salt og peber
- 2 spsk. æbleeddike
- 1 spsk. sennep
- 1 spsk. citronsaft
- 2 spsk. vand
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft
- Dræn kikærterne, skær gulerødder i grove strimler.
- Kom begge dele på en bageplade beklædt med bagepapir. Hæld lidt olie over og drys med salt og peber.
- Kom lidt feta på pladen også og bag det hele i ovnen i 20-25 minutter. Vend lidt rundt i det undervejs.
- I en skål blandes dressingen sammen
- Kom bønnerne i en skål og hæld kogende vand over, så de tør op. Kasser vandet
- Skyl tomater og peberfrugter og skær i mindre stykker
- Anret nu de bagte elementer og de friske i en skål. Kom også olliven og basilikum i.
- Hæld dressingen over og spis.
Video af salat med bagte kikærter
Små variationer i salaten
- Du kan erstatte de her kikærter med andre bælgfrugter. F.eks. sorte bønner eller butterbeans. Dog er det svært at få bønnerne lige så sprøde som kikærter, så kan du godt lide det sprøde element – er kikærter at foretrække.
- Du kan erstatte de grønne bønner med edamammebønner
- Du kan undlade oliven eller skifte dem ud med kapersbær eller soltørret tomat.
- Du kan også bage halloumi ost på denne her måde frem for feta, halloumi kan nemlig også blive sprødt og lækkert.
- Basilikum kan ertstattes af andre friske urter, f.eks. af mynte, koriander eller persille.
Server denne salat med bagte kikærter sammen med
- asiatiske frikadeller, saftige og krydrede
- bbq kylling
- kyllingefrikadeller
Instagram og gratis nyhedsbrev
Følg endelig med på min Instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Her deler jeg også hverdagsglimt fra familieliv og hvad der ellers tilhører. Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge. Madplanerne indeholder en komplet indkøbsliste.
Kommentarer