Rugbrødssandwich med tunsalat og syltede rødløg

Rugbrødssandwich med tunsalat – her er et bud på en nem og lækker frokost eller aftensmad. Køb dig et blødt bager-rugbrød og smæk en tunsalat sammen. Det er så godt!

Rugbrødssandwich med tunsalatRugbrødssandwich med tunsalat

Det her er dæleme en fremragende frokost! En sandwich med tykke skiver hjemmebagt rugbrød, aller helst stadig lunt – smurt med en generøst lag tunsalat og en smule hjemmesyltede rødløg. Ikke kun til frokost rykker den, men til aftensmad er den altså heller ikke værst. Vi får ganske ofte rugbrødsmadder til aftensmad, så længe det er ordentligt rugbrød og fyldet/ pålægget er i orden, er den menu lige i øjet.

Tunsalat er et sundt, billig og nemt pålæg til dine madder og så smager det virkelig skønt når det er hjemmelavet. Man kan evt. skifte tun ud med varmrøget laks. Hvis man ønsker en federe konsistens og smag, kan creme fraiche også skiftes ud med en god mayo.

Rugbrødet kan I finde en opskrift på lige her! De syltede rødløg kan findes lige her. Her er en opskrift på tunsalaten, så rækker til 3-4 af disse sandwich.

 

Rugbrødssandwich med tunsalat

Ingredienser

  • 1 dåse tun (jeg bruger en tun i solsikkeolie)
  • 1 stor spsk. frisk dild
  • 3 spsk. majs (jeg bruger en lille dåse)
  • 1 tsk. kapers
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1/4 rødløg
  • 1/2 peberfrugt
  • 4 spsk. creme fraiche (jeg bruger en med 18 % fedt)
  • smag til med salt og peber

Sådan gør du

  1. Hæld olien fra tunen og kom den i en skål
  2. Hæld vandet fra majsene og kom også disse i skålen
  3. Hak kapers groft og kom dem ved sammen med citronsaften
  4. Hak rødløg og peberfrugt fint og hak dilden lidt mere groft, kom alle tre ting i skålen
  5. Kom creme fraiche ved og smag til med salt og peber
  6. Tag nu et par skiver af din friske rugbrød, smør det ene med masser af tunsalat, læg lidt syltede rødløg oven på og lidt ekstra frisk dild, smid så en ekstra skive rugbrød oven på igen.

Bedøm denne ret

Rugbrødssandwich med tunsalat

Andre opskrifter på sandwich

Se flere opskrifter på sandwich lige her:

 

Instagram:

Følg meget gerne med på min Instagramprofil lige her. Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev. Dette sender jeg ud hver weekend, hvor man får mine madplaner het gratis. Det foregår lige her

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret