Quasadillas med oksekødsfyld

Her får du min opskrift på quasadillas med oksekødsfyld. Denne skønne mexicanske spise er en snasket, krydret ret med bl.a. peberfrugt og cheddarost. Perfekt til aftensmaden  med en salat til, eller som del af et måltidsbord med andre mexicanske herligheder. Det fede er, at du har aftensmad på 20 minutter.

Quasadillas med oksekødsfyld

Quasadillas med oksekød

 

Quasadillas er tortillaspandekager, som jeg har lagt sammen med saftigt oksekødsfyld med grønt, samt revet cheddarost. Jeg steger dem på en pande, og så spises de når de er sprøde og osten er smeltet.

Jeg elsker simpelthen bare det mexicanske køkken, og de her quasadillas med oksekød er ingen undtagelse. Bloggen har allerede opskrifter på quasadillas med kylling og quasadillas med bønnefyld, så jeg tænkte at det var på tide, at lave én med oksekødsfyld også. Og nøj, de blev lækre! Jeg håber, at du kan bruge opskriften og synes, at de er ligeså skønne som mig.

Opskriften rækker til 6 af de trekanter du kan se på billedet, hvilket vil være nok til 2 personer hvis man spiser en salat sammen med. Lav blot dobbelt portion hvis det skal række til hele familien eller gæsterne (selvfølgelig afhængig af hvor mange i er), og server evt. andre mexicanske spise sammen med. Nedenfor kommer jeg nogle forslag til hvad det kunne være.

Opskrift på quasadillas med oksekødsfyld

Opskrift til 6 af de her trekanter, 2 personer

Opskriften giver 6 trekanter, nok til 2 personer hvis man spiser en salat sammen med. Eller evt. laver en guacamole og en salsa til.

Samlet tid

20 minutter

Ingredienser

  • 2 tortillas pandekager
  • 1/3 af en rød peberfrugt
  • 1/3 af en grøn peberfrugt
  • 1/2 løg
  • 1-2 fed hvidløg
  • 150 g hakket oksekød
  • 2 spsk. tomatpuré
  • godt med salt og peber
  • 3-4 spsk. vand
  • evt. en smule cayennepeber og eller et godt nip spidskommen
  • 80 g revet cheddarost

Servering

  • server evt. med lidt creme fraiche, avocado, et nip chili og evt. friske krydderurter eller limesaft.

Sådan gør du

  1. Skær peberfrugter, løg og hvidløg ud i små tern.
  2. Kom det på en pande i lidt olie sammen med hakket oksekød.
  3. Vend rundt i 4 minutters tid, til det har taget lidt farve, kom så tomatpuré ved.
  4. Kom salt, peber og evt. lidt ekstra krydderi ved hvis du synes samt en smule vand, vend det rundt – og kom det i en skål.
  5. Tør panden over med et stykke køkkenrulle og læg en tortillaspandekage på
  6. Kom så fyldet oven på denne samt den revne ost
  7. Top med den anden tortillaspandekager og lad det ligge sådan i 2-3 minutter
  8. Læg så en tallerken over, så du tipper din pandekage over på. På den måde kan du skubbe den tilbage på panden, men hvor den nu vender modsat og kan få varme på den tidligere nederste pandekage
  9. Efter 2 minutter her, tages den af og skæres ud i trekanter
  10. Server evt. med en smule creme fraiche, avocado, chiliflager, limesaft og/ eller frisk koriander.

Bedøm denne ret

Video af quasadillas

Billig aftensmad

Denne opskrift kan du også finde inde på vores kategori billig mad. Her samler vi nemlig budgetvenlige opskrifter – både aftensmad og desserter. Du kan handle ind til quasadillas med oksekødsfyld og cremefraiche for 122 kr. Prisen her giver tre gange så meget mad som opskriften (500 gram oksekød i stedet for 150 gram). Så du kan altså lave 18 trekanter for denne pris. Det er nok til 6 mennesker, hvis du severe en salat til.

 

Idéer til mere eller andet fyld

Du kan også vende kødet i en købt salsa, fremfor tomatpuré, krydderier og vand. På den måde kan du også undgå løg og hvidløg og det er derfor super nemt. Du kan også tilføje majs eller rette gulerod til blandingen eller chilibønner eller kidneybønner. Eller måske krydre det med et mix af koriander, spidskommen, kanel – lidt som denne opskrift. Det afhænger lidt af din tid og lyst til at være i køkkenet, om du vil skrue op eller ned for arbejdstiden og ingredienslisten.

Quasadillas med oksekødsfyld

Forslag til hvad du kan servere sammen med quasadillas

Står du og skal have gæster, eller bare har lyst til at gå all-in på mexicansk, så kan du med fordel servere én eller flere af følgende ting sammen med dine quasadillas.

Quasadillas

Instagram

Følg også meget gerne med på min instagram for flere opskrifter og madbilleder. Jeg sender også nyhedsbreve ud hver weekend. De indeholder mine nemme, grøntsagsfyldte og familievenlige madplaner. De er helt gratis og du kan tilmelde dig her.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret