Pavlova med chokolade

Pavlova med chokolade, eller marengskage, toppet med vaniljecreme og friske bær. Den perfekte sommerlige dessert, hvor den søde og sprøde marengs spiller sammen med de syrlige bær og en blød, vaniljecreme med et lille strejf af citrus. Find opskriften nedenfor.

Opskrift på pavlova med chokolade

 

Her får I opskriften på en nem pavlova kage, hvor der er vendt mørk chokolade rundt i marengsen. Kagen er toppet med en blød og lækker vaniljecreme og friske bær. Pynt med de bær, du bedst kan lide, og som du synes er mest dekorative. Du kan også sagtens lave små reder, frem fo at lave en stor. F.eks. kan du forberede de her bunde inden og så lade gæsterne pynte deres egen. Jeg tænker især at det kunne være et hit til børnefødselsdage. Så kan ungerne selv pynte deres mini pavlova.

Pavlova med chokolade

Opskrift til 8 gode stykker

Selve bunden tager en hav times tid at smække sammen, så skal den bages i halvanden time, for der efter at stå i ovnen og køle i 2 timer. Så start gerne med kagen i god tid. Du kan med fordel lave bunden dagen inden den skal bruges, og så blot lave creme og pynte lige inden servering.

Samlet tid

4 timer

Ingredienser

Pavlova

  • 4 æggehvider
  • 250 g sukker
  • 1 nip salt
  • 1 tsk. eddike
  • 1 spsk. majsmel
  • 100 g mørk chokolade
  • lidt flormelis til bagepapiret

Creme

  • 2 dl fløde
  • knap 1 dl creme fraiche
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1/2 citron (skallen)

Pynt

  • godt med friske bær og mynte, jeg brugte jordbær, hindbær og blåbær.

Sådan gør du

PAVLOVA:

  1. Pisk æggehviderne stive.
  2. Tilsæt sukker lidt af gangen, mens der stadig piskes godt.
  3. Tilsæt salt, eddike, majsmel, og pisk i 10 minutter mere, til det er helt sejt.
  4. Smelt chokoladen og hæld den i den seje marengs. Vend forsigtigt rundt, og kun meget lidt. Det er så fint når marengsen er marmoreret.
  5. Tænd ovnen på 115 grader, drys flormelis på en bageplade og sprøjt eller smør marengsen ud herpå. Den må gerne danne en form for rede, så dens kanter er lidt højere end det i midten. Det holder bedre på cremen bagefter
  6. Sæt i ovnen i 1,5 time.
  7. Sluk derefter ovnen og lad bunden stå derinde i 2 timer ekstra, til ovnen er kold.

 

CREME MED KARAMEL:

  1. Pisk fløden til en flødeskum
  2. Vend forsigtigt creme fraiche her i + vaniljesukker og citronskal.
  3. Kom cremen oven på den afkølede pavlovabund

 

PYNT: 

  1. Skyl bær, skær jordbær ud.
  2. Pynt kagen som du ønsker og server med det samme

Bedøm denne ret

Andre desserter med friske bær

Jeg synes personlig kager hurtigt kan blive for meget og for søde. Derfor synes jeg bestemt det tager lidt af det søde, ved at tilføje et frisk element, som f.eks. friske bær på toppen. Det kan også hjælpe at tilføje bær i en dej, som f.eks. blondie med hindbær, hvilket gør at blondien ikke er heeelt så sød. På den måde får man lige nogle lidt mere syrlige og friske bidder, ind i mellem den ellers meget søde kage.

Hvis du også godt kan lide desserter der er toppet med friske bær, ligesom denne pavlova med chokolade, er der her nogle andre forslag:

chokoladepavlova

pavlova med chokolade

Hvordan opbevarer man en pavlova med chokolade?

Sådan en pavlova ser jo bare fantastisk ud, og kunne sagtens være et godt bud at servere for sine gæster. Du kan godt lave bunden dagen inden, at du får gæster. Opbevar den dog ikke i køleskabet, da den så bare bliver blød. Når den er færdigbagt, kan du lade den stå i ovnen til dagen efter, så beholder den sin sprødhed. For at spare endnu mere tid til når gæsterne kommer, kan du forberede bær og vaniljecreme på forhånd. Så skal du blot samle pavlovaen når det er tid.

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg meget gerne med på min instagramprofil også, hvor jeg deler madbilleder og opskrifter hver dag. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver fredag. Her er tilhørende indkøbssedler, og det hele er helt gratis. På Facebook trækker jeg både nye og gamle opskrifter frem og giver inspiration til hverdagsmaden, søde sager og træning. Jeg håber, vi ses!

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret