Panna cotta med mango og passionsfrugt

Panna cotta er en italiensk dessert, som betyder ‘kogt fløde’. Det er en meget simpel og nem dessert, som blot består af fløde, sukker og vanilje som smagsgiver. Denne panna cotta med mango og passionsfrugt har en virkelig dejlig smag og let syre fra frugterne. Jeg håber, at den også falder i din smag!

Panna cotta med mango og passionsfrugt

Panna cotta med mango og passionsfrugt

 

Panna cotta er en nem dessert at lave. Det kræver blot lidt kogetid, og derefter klarer den selv arbejdet i køleskabet. Det samme med mango/passionsfrugt gele’en. Gele’en har en skøn mild og let syrlig smag af mango og passionsfrugt, som bare spiller godt sammen med den søde vanilje bund. Jeg vil anbefale at skrabe kornene ud på desserten, så du får godt med syre i hver en bid – det er bare lige prikken over i’et.

Server denne fine lille anretning for dine gæster. Opskriften rækker til 7 stk. panna cotta med mango og passionsfrugt. Du kan med fordel lave det hele dagen før, da de bestemt ikke bliver dårligere at, at stå i køleskabet og sætte sig. Jeg ville blot vente med at komme den krystalliserede hvide chokolade og passionsfrugten på, til på dagen de skal serveres.

Panna cotta med mango og passionsfrugt

Opskrift til 7 stk.

Forberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

3-4 timer (køletid)

Ingredienser

Panna Cotta

  • 3 husblas
  • 6 dl fløde  
  • 1,5 vaniljestænger
  • 60 g sukker

Mango gele

  • 1 mango
  • 3 passionsfrugter
  • 5 spsk. sukker
  • knap 2 dl vand
  • 4 husblas

Pynt

  • krystalliseret hvid chokolade: 50 g hvid chokolade, 1/2 dl vand og 50 g sukker
  • 2 passionsfrugter

Sådan gør du

PANNA COTTA:

  1. Læg husblas i blød i koldt vand
  2. Skrab kornene ud af vaniljestangen
  3. Kom korn, sukker og fløde i en gryde og varm op så det kommer op og koge, rør godt så det ikke brænder på.
  4. Pres væsken fra husblas og kom det ned i gryden, så det smelter
  5. Sluk komfuret og lad det køle let af
  6. Hæld det i glas eller hvad du ønsker at servere i og stil på køl mindst et par timer, minimum 1,5 timer.

 

MANGO GELE:

  1. Kom igen husblas i blød i koldt vand
  2. Skær mangokødet fri fra skal og sten og kom det i en gryde
  3. Skrab indholdet af passionsfrugterne ned i gryden.
  4. Kom vand og sukker ved og lad det ligge og hygge sig i 5 minutters tid ved middel-høj varme.
  5. Blend det hele og si det derefter over i gryden igen.
  6. Vrid husblas og kom i gryden. Giv det bare lige 30 sekunder, til husblas er smeltet.
  7. Lad det køle af og kom efterfølgende over på den faste panna cotta. Jeg hælder ned på en ske inden det rører flødecremen, bare så man ikke hælder en hård stråle ned på cremen og ødelægger denne.
  8. Stil atter på køl en times tid

 

KRYSTALLISERET HVID CHOKOLADE:

  1. Imens kan du lave dine topping. Hak hvid chokolade og læg et stykke papir på bordet og find din elpisker frem.
  2. Opvarm vand og sukker i en gryde, så det får en temperatur på 140 grader. Har du ikke et termometer, kan du blot tage den lidt på gefühl. Massen skal koge i 5-6 minutter. Det skal have fået godt med varme, så konsistensen bliver tyknet.
  3. Fjern nu gryden fra blusset. Hæld den hvide chokolade i siruppen, og begynd straks at piske chokoladen ind i siruppen. Chokoladen skulle nu gerne blive tør og krystallisere til mini stykker.
  4. Hæld det med det samme over på bagepapiret, så du undgår at det brænder på i gryden.
  5. Anret dine små glas med en skefuld krystalliseret hvid chokolade og en kvart passionsfrugt. Det smager så godt at skrabe kornene ud på desserten, så du får godt med syre i hver en bid.

 

Bedøm denne ret

Panna cotta med mango

Krystalliseret hvid chokolade – er det nemt?

Det kan måske synes sværere end det der. For det er faktisk virkelig nemt at lave krystalliseret chokolade. Jeg synes det pynter så fint oven på gele’en, så der lige er lidt kontrast både i farverne, men også i konsistens. Panna cotta er blød og mild i teksturen, så derfor synes jeg det klæder den, at det kommer lidt crunchy at tygge på. Det hjælper passionsfrugtkornene også med. MEN det er helt op til dig selv, om du gider lave krystalliseret hvid chokolade – du kan sagtens servere den uden!

Panna cotta med passionsfrugt

panna cotta

Følger du mon med på Instagram?

Det kan være, at du har lyst til at følge lidt med i min hverdag som opskriftsudvikler. På min Instagram profil deler jeg bl.a. en masse madinspiration og glimt fra mit familieliv. Ta’ endelig et kig ind ;o).

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret