Madplan uge 10

Her får du en madplan til uge 10, hvor der venter jer en uge med nemme, grønne, hverdagsretter. I uge 10 kan du glæde dig til pastasalat med karrydressing, kylling og bacon, fyldte peberfrugter med kartofler og gnavegrønt, gnocchi med salsiccia og broccoli og nudeelsalat med peanutdressing.  Hvis du tager det hele, så har jeg lavet en indkøbsliste, der passer hertil. Du finder den nederst i indlægget her.

Madplan uge 10

Madplan uge 10

Madplanen er lavet til en familie med 2 voksne og 2 børn. Så har I flere og/eller ældre børn, skal der måske handles og laves en anelse mere nogle af dagene – kig indkøbslisten igennem og vurdér selv. Det kan også være I ikke har børn, så er der lidt ekstra til madpakkerne dagen efter. Jeg håber, madplanen kan bruges. Der er garanti for god næring, samt masser af forskellige smage og teksturer. Hav en dejlig uge 10.

madplan uge 10

Mandag og rester tirsdag: her kan du glæde dig til en klassisk pastasalat i karrydressing med kylling og bacon. Lav gerne dobbeltportion mandag, så du har nok til tirsdag også.

Madplan uge 10

Onsdag finder du fyldte peberfrugter som serveres med patatas bravas (kartofler med tomatsauce og hvidløgsdressing) + lidt gnavegrønt (agurk, gulerod, avocado og sukkerærter f.eks.) – Jeg skærer toppen af peberfrugter og udhuler dem. Fylder dem med denne fars + en håndfuld revet cheddar til hver. Så bages de i ovnen i en lille halv time.

Madplan uge 10

Torsdag er der denne gnocchi ret på menuen. Men dog med salsiccia frem for bacon og så har jeg tilføjet 150 g grønne bønner også.

Madplan uge 10

Fredag og lørdag kan du glæde dig til en nudelsalat. Den serveres fredag med de her asiatiske kyllingedeller. Lørdag kan du lave dig en omgang kyllingenuggets til. Nudelsalaten består af nudler, gulerod, pak choi, frisk basilikum, saltede peanuts, edamammebønner og agurk samt denne dressing. Man kan bruge et juliennejern til grøntsagerne, for at få sådanne strimler frem.

Søndag er som altid restedag. Tøm køleren og lav dig en lækker søndagsmiddag.

Indkøbsliste uge 10

Grøntsager

• 1 net hvidløg, rødløg og almindelige løg
• 6 store peberfrugter
• et bundt grønne asparges (kan undlades)
• 1 bundt purløg, dild og persille
• 1 pose frisk ingefær
• 1 bundt forårsløg
• 1 pose frisk chili
• 1 net øko lime
• 1 bakke brune champignon
• 1 agurk
• 1 pose gulerødder
• 1 bakke avocado
• evt. 1 pose sukkerærter
• 1 pose kartofler
• 2 citroner øko
• 1 broccoli
• fra frost: en pose ærter og majs, en pose grønne bønner og en pose edamamebønner

Kød og vegetar

• 400 g hakket kyllingefars
• 800 g kyllingebryst
• 250 g bacon
• 150 g salsiccia
• 400 g hakket svinekød

Mejeri

• 1 bakke æg
• 1 bøtte creme fraiche
• 1 flødeost neutral smag
• 1 parmesan

Konserves

• 1 flaske olie
• 1 pose pasta
• lidt sukker + lidt brun farin
• 1 glas peanutbutter
• 1 pose saltede peanuts
• lidt mayonnaise
• lidt sennep
• lidt flaske sesamolie
• lidt østerssauce
• lidt fiskeolie
• lidt teriyaki
• lidt balsamicoeddike
• lidt ris vinegar
• lidt soyasauce
• lidt honning eller lys sirup
• lidt sesam
• 1 dåse hakket tomat
• 1 pose gnocchi
• en smule cornflakes

Krydderier

• salt og peber
• stødt spidskommen
• karry
• cayennepeber
• paprika

 

Instagram og nyhedsbrev

Husk også at I er altid er velkomne til at følge med ovre på min instagramprofil. Her er masser af inspiration til nemt og sundt hverdagsmad. Og tilmeld dig meget gerne mit nyhedsbrev, så får du hver uge den kommende uges madplan direkte i indbakken.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret