Madplan uge 27

Madplan uge 27 byder på en masse grøntsager og (måske) en masse nye måder at bruge dine grøntsager på. Har du f.eks. blendet broccoli sammen med æg og andre sager og lavet en wrap ud af det? Har du brugt salatblade som wraps? Har du før lavet wraps ud af kartofler og kompot ud af løg. Eller har du bagt søde kartofler og fyldt dem med alt muligt lækkert? Hvis ikke, har du i hvert fald muligheden for at prøve det nu.

madplan uge 27

Madplan uge 27

Denne uges madplan rækker som den altid gør til 2 voksne og 2-3 børn, alt efter om du har små børn eller store hjemmeboende børn. Hvis man har sultne teenagere boende, skal der måske laves en smule ekstra. Hvis man blot bor alene eller sammen med en, kan du lave mindre portioner eller tage rester med i madpakken.

 

Mængder af retterne og forslag til at gøre dem mere børnevenlige

  • Broccolirullen mandag passer til to personer, så er I flere – lav ekstra. Indkøbslisten passer til 4 personer. Har man små børn, vil jeg anbefale ikke at rulle dem inden servering, men blot servere brødene for sig og fyldet for sig. Så kan det være e har mod på at smage lidt af selve wrappen/ brødet og smøre det med flødeost. Måske spise lidt agurk og avocado på eller en falaffel, hvis de kan lide dette.
  • Wok-retten er til 4, men jeg har sat den på til to dage. Så lav gerne dobbeltportion af denne også – det er indkøbslisten opdateret til. Jeg vil anbefale at lave tofu igen dagen efter, så det er sprødt og lækkert. Det bliver nemlig blødt i køleskabet. Men resten af wokken kan du lave på dag 1 og blot varme op. Hvis ungerne ikke vil smage på tofu, så kan du stege lidt kylling til dem i stedet.
  • Salatwraps passer til 4 personer og en aften. Dem tror jeg ikke særlig mange børn kan lide. Jeg ville nok bare lave rugbrødsmadder, varme en Mou suppe eller lignende til dem den aften.
  • Kartoffelwraps er til 4 personer og til en aften, så følg blot opskriften. Mine børn elsker de her kartoffelwraps. De fylder også gerne flødeostecremen på og skinke, agurk og avocado. Dog undlader de løgkompot og rucola. Så server evt. så man samler selv ved bordet.
  • Sidst, men ikke mindst – de søde kartofler med fyld. Opskriften giver 4 styk, spiser I mere, skal der lige handles og laves lidt ekstra. Men de mætter ret godt. Her vil jeg igen anrette i små skåle, så man selv samler ved bordet. Det gør ofte at børnene spiser mere.

 

Links: klik på billederne og kom til retterne.

madplan uge 27 madplan uge 27 madplan uge 27

Indkøbsliste til madplan uge 27

Instagram og nyhedsbrev

Følg meget gerne med på min Instagram for flere opskrifter og nem mad-inspiration. Her deler jeg både billeder af en masse mad, men også lidt inspiration til træning. Primært nemme hjemmeøvelser. Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev lige her. Det er helt gratis og så får du mine madplaner i din indbakke hver uge. Tak fordi I læser med.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret