Lagkage med rabarberkompot og vaniljecreme

Prøv denne her opskrift på den bedste lagkage med rabarberkompot og vaniljecreme. En rigtig sommerdrøm! Opskriften er med hjemmelavede lagkagebunde, som virkelig bare giver det ultimative resultat. De er helt perfekte luftige og bløde, med en let sprød skorpe. I mellem lagkagebundene finder du en skøn, sødlig vaniljecreme og en let-syrlig rabarberkompot samt rabarberskum. Man kan nemt justere på syrligheden i kompotten, så du nemt nemt justere hvor sød/syrlig du vil have lagkagen. Men jeg siger jer, den smager bare godt! Jeg håber, at I kan bruge opskriften.

Lagkage med rabarberkompot og vaniljecreme

Opskrift på lagkage med rabarberkompot og vaniljecreme

 

Server denne lagkage med rabarber til fødselsdagsfejringer, sommerfester, eller andre hyggestunder, evt. med nogle fine lys eller flag i. Eller lav blot lagkagen for heldige gæster eller familien uden nogen anledning . Jeg lavede lagkagen til min mormors fødselsdag og den blev taget virkelig godt i mod, heldigvis! Jeg synes selv den sidder lige i skabet. Der er god balance mellem de søde lagkagebunde samt den søde vaniljecreme og den letsyrlige rabarberkompot. Jeg har toppet lagkagen med rabarberskum, maregnskys og friske hindbær.

TIP: Opskriften er ganske nem. Hvis tiden dog er knap kan du sagtens købe dig til færdige lagkagebunde og maregnskys – så kan du have lagkagen klar endnu hurtigere.

Lagkage med rabarberkompot og vaniljecreme

Opskrift til 12 stykker

Til en stor lagkage 24 Ø, passer denne opskrift:

Ingredienser

Lagkagebunde

  • 5 æg
  • 175 g sukker
  • 2 store tsk. vaniljesukker
  • 125 g hvedemel
  • 50 g kartoffelmel
  • 1 stor tsk. bagepulver
  • 1/2 tsk. salt

Rabarberkompot

  • 300 g rabarber
  • 1/2 dl sukker (evt. mere hvis du ønsker den sødere)
  • 1/3 dl vand (så lidt som muligt)

Vaniljecreme

  • 4 dl piskefløde
  • 150 g mascarpone
  • 1 vaniljestang eller 1 spsk. vaniljeessens
  • skal fra 1/2 citron
  • 2 spsk. flydende honning eller lys sirup
  • 50 g flormelis

Rabarberskum

  • 1/4 liter piskefløde + 3 spsk. af rabarberkompotten ovenfor

Pynt

  • marengskys (45 g sukker, 45 g æggehvider, 45 g flormelis)
  • friske hindbær
  • sølv (eller guld) støv

Sådan gør du

Du kan lave dine marengskys selv, du kan også købe dig til nogle. Du kan også helt droppe dem, det er jo mest for pynten de er på. Men hvis du laver dem selv, så start med dem. De skal have en time i ovnen + køletid.

Bag så dine lagkagebunde, så de kan køle helt af inden de bruges!

 

MARENGSKYS:

  1. Pisk sukker, æggehvide og flormelis helt stift og sejt.
  2. Kom det i en sprøjtepose med en lille stjernetyl i enden. Sprøjt ud på en bageplade beklædt med bagepapir.
  3. Bag dem i ved 100 grader varmluft i en times tid. Sluk derefter ovnen, men lad dem stå derinde ind til ovnen er kølet af. Kom dem over på en rist

 

LAGKAGEBUNDE:

  1. Pisk æg, sukker og vaniljesukker lyst og luftigt.
  2. Si mel, kartoffelmel, bagepulver og salt over i den luftige æggemasse og vend det forsigtigt sammen.
  3. Kom i en smurt form og bag i ovnen ved varmluft 165 grader i en god halv times tid, til bunden er let sprød i kanten og virker fast.
  4. Del den afkølede lagkagebund i de dele du behøver.

 

RABARBERKOMPOT:

  1. Rengør rabarber og kasser det grønne.
  2. Skær de røde stængler i mindre stykker og kom dem i en gryde med sukker og vand
  3. Varm op, til sukkeret er smeltet og rabarber er bløde.
  4. Stavblend og kom i en sprøjtepose

 

VANILJECREME:

  1. Skrab kornene ud af vaniljestangen og kom ellers resterende ingredienser i en skål og pisk det til en blød creme
  2. Kom på sprøjtepose

 

RABRBERSKUM:

  1. Pisk fløden til skum
  2. Kom lidt rabarberkompot her i og vend rundt.
  3. Kom på sprøjtepose med tyl i enden

 

SAML DIN LAGKAGE:

  1. Skær lagkagebunden ud i tre og læg dem ved siden af hinanden.
  2. På den nederste smører du rabarberkompot ud, efterfulgt af et lag vaniljecreme.
  3. Så lægger du en lagkagebund på og smører igen kompot og creme ud
  4. På med sidste lagkagebund og sprøjt nu rabarberskum ud i små toppe (se videoen), kom et hindbær på hver top
  5. Smør rabarberkompot ind i midten og pynt med marengskys rundt langs kanten også.
  6. Kom en god klat flødeskum eller rabarberskum ind i midten og pynt med ekstra hindbær og marengskys samt et drys sølvstøv, hvis du har sådan noget. Server enten med det samme eller blot dagen efter.

Bedøm denne ret

 

Kig med her og se hvordan jeg runder lagkagen af

Lagkage med rabarberkompot og vaniljecreme

Andre skønne opskrifter på lagkage

 

  • Valnøddelagkage med karamelliserede valnødder, blød flødeskumscreme med appelsinskal og chokoladestykker – toppet med kaffeglasur.
  • Jordbærlagkage med skøn jordbærkompot, vaniljecreme, flødeskum – toppet med friske bær og pynte.
  • Chokoladelagkage med chokolade lagkagebunde og flødeskumscreme med kakao – toppet med friske bær og chokolader.
  • Rutebillagkage med banan, daim og flødeskum
  • Kaffe/chokoladelagkage med hjemmebagte lagkagebunde og en lækker chokolade-mocca-creme – toppet med friske bær

Lagkage med rabarberkompot og vaniljecreme

Følger ud med på TikTok, Instagram eller Facebook?

Hvis ikke, så kan du klikke her – så kommer du direkte ind på min Instagram profil – hvis du altså kunne tænke dig at følge med. Jeg deler dagligt madinspiration og generelt lidt fra min hverdag og familie liv. Det samme gør jeg på min Facebook profil. På min TikTok profil deler jeg udelukkende madvideoer – måske du kan finde lidt inspiration her inde. Jeg håber, at vi ses derude 🙂

Kommentarer

  1. Hej Julie. Vil man kunne lave vaniljecreme og rabarkompot dagen før og så samle det hele, på dagen den skal spises? Jeg er ikke den store kagebager, men min datter har forelsket sig i denne til sin 6 års fødselsdag ☺️ Kh Amanda

    1. Hej Amanda. Du kan sagtens lave de forskellige elenter dagen inden. Du kan også sagtens samle den dagen inden den skal serveres. Så kan den evt. pyntes på selve dagen.

Vis alle kommentarer (2)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret