Rødkål opskrifter, både frisk rødkål og varmet
Rødkål
Rødkål – en sand klassiker i køkkenet
Rødkål er en af de ingredienser, jeg vender tilbage til igen og igen. Den smukke lilla farve og sprøde tekstur gør den til en favorit herhjemme. Om det er til julens klassiske retter eller som en frisk ingrediens i en salat, er rødkål bare noget, der altid fungerer.
Hvorfor er kålen så god?
Rødkål er ikke bare smuk at se på; den er også proppet med gode ting for kroppen. Den indeholder masser af vitaminer, mineraler og kostfibre, der både gavner fordøjelsen og styrker immunforsvaret. Faktisk har rødkål et højt indhold af C-vitamin, hvilket gør det perfekt til at booste kroppen i vintermånederne.
Jeg er også vild med, hvor alsidig kålen er. Du kan sylte det, sautere det, bage det – eller bruge det rå i salater. Det smager skønt på så mange måder!
Rødkål til jul
For mig er den røde kål uløseligt forbundet med jul. Den syltede rødkål, der serveres som tilbehør til flæskesteg og and, er noget af det, jeg ser mest frem til. Min egen opskrift på hjemmelavet varm rødkål er nem og smager fantastisk. Den kan laves i forvejen, så du slipper for stress juleaften – og så dufter huset bare så dejligt, når kålen står og simrer.
Og den syltede rødkål kan også bruges i en flæskestegssandwich eller andeburger – mums, det er altså bare lækkert.
Kål i salater
Jeg har efterhånden en del opskrifter, hvor kålen udgør basen i en salat. Prøv for eksempel min opskrift på rødkålssalat med honningsristede valnødder – eller rødkålssalat med paneret tofu. Du kan også bruge det fintsnittet i falafelbowls eller mexibowls med strimlet oksekød.
Tips til opbevaring
Det kan holde sig rigtig godt, hvis du opbevarer det korrekt. Jeg plejer at pakke det ind i et fugtigt viskestykke og lægge det i køleskabet. Så kan det nemt holde sig frisk i op til 2 uger. Hvis jeg har en rest, der er syltet, hælder jeg det på glas med tætsluttende låg. Det holder i flere uger og smager nærmest bedre dag for dag.
Børnevenlig kål?
Jeg ved, det kan være svært at få børn til at spise grøntsager, men rødkål har faktisk været lidt af en vinder herhjemme. Jeg sniger det i wraps med kylling og avocado – så synes børnene det er lidt festligt, fordi farven er så fin.
En ingrediens med historie
Vidste du, at rødkål har været dyrket i Danmark siden middelalderen? Den var populær på grund af sin holdbarhed og evnen til at give måltider farve og smag, selv i vinterens mørke. Det er sjovt at tænke på, at vi stadig spiser det samme kål, som vores “forfædre” gjorde, synes jeg.
Lad kålen inspirere dig
Jeg håber, du føler dig inspireret til at bruge mere rødkål i din madlavning. Det er så nemt at arbejde med og passer til stort set alt. Om det er til hverdagen eller højtiderne, kan rødkål altså bare noget.