Træning for ryg, baller og baglår

Det her program er til dig der gerne vil lave en hurtig hjemmetræning, som rammer primært ryg, baller og lår. Programmet består af 8 forskellige øvelser, som jeg kører i gennem af 4 runder. Hele molevitten tager 13 minutter, så det er hurtig klaret! Hvis du har mere energi, kan du med fordel lave et af mine andre programmer efter – jeg kommer med et par forslag nedenfor. Så er der bare og sige god træning, you can do it! Alt foregår nede på en måtte, hvis det kan virke lidt mere overskueligt. Sådan ingen hop, løb, spurt eller lignende.

hurtig hjemmetræning

Hurtig hjemmetræning for ryg, baller og lår

 

Programmet tager som sagt 13 minutter i alt og er glimrende at kombinere med andre små korte programmer, f.eks. denne tabata hjemmetræning på 17 minutter eller denne 10 minutters hjemmetræning. Det kan også være når du kommer hjem fra din løbetur, hvis du lige trænger til at slutte med lidt ekstra. Måske du har en dag hvor du ikke orker så meget, men gerne vil røre dig lidt. Så tag bare de 13 minutter og kald det dagens træning.

Du kan også sætte intervaltimer på og køre 20 eller 30 sekunder hvert sted med en 10 sekunders pause mellem hver. Den omgang kan du snuppe 3 gange i alt f.eks. Ja du altså tilpasse netop så det passer dig bedst.

 

Video af hurtig hjemmetræning på måtten

Programmets opbygning opsummeret her:

  • Som opvarming kan du med fordel bruge 5 minutter på noget udstræk af hele kroppen
  • En runde består af 8 forskellige øvelser (som skal laves på begge sider)
  • Der er 4 runder i alt
  • 1. runde: 10 gentagelser af hver øvelse
  • 2. runde: 8 gentagelser af hver øvelse
  • 3. runde: 6 rentagelser af hver øvelse
  • 4. runde: 4 gentagelser af hver øvelse

 

Programmets øvelser er følgende:

  1. Diagnonalløft
  2. Små vip i diagonalløft
  3. Albuer i gulv, løft ben
  4. Bøj ben, hæl mod loft
  5. Træk hæl mod bagdel
  6. Træk knæ mod bryst
  7. Om på ryggen: bækkenløft – små vip
  8. Bliv oppe med måsen, sprede og samle

 

Følger du med på Instagram?

På min Instagramprofil deler jeg ofte træningsinspiration og selvfølgelig også en masse madinspiration. Det kan være du har lyst til at se med? Så kig endelig forbi min profil :o)

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret