Fennikelsalat med quinoa, bær og citron

Fennikelsalat med quinoa, bær og revet citronskal. Denne salat er fyldig og mættende pga. bunden af quinoa, og så er der en masse friske elementer på toppen. Fennikel giver en skøn, lidt lakridsagtig, smag til salaten, som fungerer rigtig godt sammen med de friske bær og citron.

fennikelsalat

Opskrift på fennikelsalat

 

Her får du en nem opskrift på en sommerlig fennikelsalat med citron. Her er masser af friske bær og dejlig syre fra citronskallen, og så giver fennikel jo det her lille strejf af lakrids. Hvis salaten skal være mindre mættende og lidt mere let og frisk, kan du sagtens erstatte quinoa med valgfrie grønne salatblade. Spis eksempelvis den her fennikelsalat til fisk eller til en omgang grillmad på en lun dag på terrassen. Nedenfor kommer jeg med flere forslag til, hvad du kan servere til salaten.

Fennikelsalat med quinoa, bær og citron

Opskrift til 4 som tilbehør

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

10-15 minutter

Samlet tid

15-20 minutter

Ingredienser

  • 60 g quinoa (målt inden kogning)
  • 1/2 fennikel
  • 1/2 agurk
  • 1 avocado
  • en smule jordbær, hindbær og blåbær
  • 50 g feta eller salatost

Dressing

  • 3 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. citronsaft + skallen fra 1/2 øko citron
  • salt og peber
  • 1 tsk. flydende honning

Sådan gør du

  1. Skyl quinoa godt og kog det efterfølgende
  2. Kom det ud på en tallerken
  3. Skær fennikel ud i tynde stimler + agurk og avocado og kom over quinoa
  4. Kom fetaost og bær ved
  5. Bland dressingen sammen og hæld over

Bedøm denne ret

fennikelsalat

Vild med fennikel?

Jeg har også et par andre opskrifter med fennikel, til dig, som elsker den fine grøntsag med den lidt skarpe smag. Her er bl.a. denne lune fennikelsalat med bagte gulerødder, løg og fennikel. Det er det perfekte tilbehør til en god bøf eller lignende, og kan fungere som alternativ til de klassiske bagte kartofler, man ofte ender med at servere. Hvis du er mere til de kolde, grønne salater, så kan du også tjekke denne salat med fennikel, avocado, ærter, blåbær og pinjekerner ud.

 

Spis fennikelsalat sammen med

Fennikel og citron går godt sammen med fisk, så du kan eksempelvis servere salaten sammen med grillede fiskepakker og andet lækkert grilltilbehør. Eller prøv den sammen med hellefisk bagt med persille-hasselnødde-pesto. Salaten kan også sagtens spises med bøffer, farsbrød, helstegt kylling på grillen eller kyllingefrikadeller.

 

Instagram

Hop meget gerne ind på min instagramprofil og følg med. Find mig ved at søge på @juliebruunsblog. Herinde deler jeg hver dag madbilleder, opskrifter, træningsprogrammer, boliginspiration og meget mere. Jeg håber, vi ses derinde!

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret