Få her en opskrift på crispy chokoladebarer med poppet quinoa. Hvis I ikke har prøvet poppet quinoa før, synes jeg I skal stifte bekendtskab med det. For det er faktisk virkelig lækkert. Man kan sagtens køb sig til dem i nogle supermarkeder eller hos helsekost butikkerne. Men det er egentlig bare quinoa man rister på en tør pande, så popper de ligesom op og bliver de her luftige små kugler. De har en lidt nøddet smag og kan derfor bruges i granola, diverse myslibarer, dadelkugler, stenaldermuffins mm.
Opskrift på crispy chokoladebarer
Her får I opskriften på nemme chokoladebarer med poppet quinoa, som giver dem masser af crisp. De er luftige, samtidig med at de er tunge og intense pga. chokoladen. Ægte, så synes jeg de smager langt bedre end en sukkerfuld chokoladebar som er ultraforarbejdet. Her får du rene råvarer, god næring og samtidig en virkelig god smag. Jeg håber I vil prøve opskriften.
Ingredienser
- 15 g puffet quinoa
- 5 g chiafrø
- 40 g pekannødder
- 20 g hørfrø (helst økologisk da det spises rå)
- lidt salt (gerne flagesalt)
- 100 g mørk chokolade
- 15 bløde dadler
Sådan gør du
- Kom puffet eller poppet quinoa i en skål sammen med frø, nødder og salt.
- Smelt chokolade og hælder over – vend det sammen.
- Fjern stenene fra dadlerne og pres dadler ned i en lille form, hvis du har sådan en. De behøver ikke være firkantede. Det kan sagtens være en muffinsform. Jeg presser 2 dadler ned pr. form.
- Hæld så chokoladeblandingen over og stil dem på frys i 15 minutters tid
- Så er de ellers klar til at nyde
Hav dine barer på frys
De smelter lidt nemt i hånden, så jeg taler af erfaring når jeg siger at en 2 årig får lidt grattede fingre af at sidde for længe med dem. Så enten skal de pakkes ind i lidt mellemlgaspapir / kaffefiler eller lignende til børn. Jeg skærer dem i bidder, så de bare køres ind i en mundfuld. Men ellers – hav dem på frys, så de er faste. De er perfekte lige når de kommer på.
Andre lækre sundere snacks
Hvis du er på jagt efter flere nemme sundere kager, snascks og desserter – så kig med her. Jeg har nemlig en kærlighed for søde sager, men finder ofte almindelige kager alt for søde. Især købekage og kage fra bageren, jeg synes det ofte er så sødt og syntetisk. Måske det er noget jeg har vænnet mine smagsløg til at synes, for det har ikke altid været sådan. Men med tiden, er jeg blevet langt mere til de her naturligt sødede sager. F.eks. alt med dadler, mørk chokolade og nødder. Så her kommer lige lidt andre søde sager uden sukker, i hvert fald med begrænset mængde sukker:
- Banan snickers snacks – jeg elsker det
- Apropos snickers, så prøv denne snickerskage. En sindssygt gammel opskrift (derfor billeder måske er sådan lidt derefter), men kagen fejler intet.
- En anden lidt sundere kage, er en rawkage – har I prøvet det? Enormt tung, mættende og nærende – men også vildt lækkert.
- Ellers er der denne krydderkage også.
Instagram og gratis nyhedsbrev
Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.
Kommentarer