Pastasalat
Pastasalat
Pastasalat er en underkategori af pastaretter. Det er som navnet siger et sted hvor du kan finde alle mine pastasalater. Både med pesto, guacamole, med karrydressing, pastasalat uden kød og dem med kød.
Jeg elsker virkelig en pastasalat selv, så derfor er der også lidt forskelligt her på siden. Se også alle mine vegetariske pastaretter lige her.
Pasta med grøntsager
Jeg bruger altid masser af grøntsager i mine retter, og det samme gælder disse pastaretter og pastasalater. Nogle af salaterne indeholder mere grønt end andre, men der er noget i dem alle. Så selvom mange af mine pastasalater også er vendt i en fed dressing, som måske ikke ligefrem gør dem kaloriefattige, så er der altså stadig masser af fibre, vitaminer og mæthed i retterne.
Opdeling af forskellige pastaretter
Pasta er dejlig billigt og man kan lave så mange forskellige retter ud af pasta. Her på siden har jeg delt det lidt op, så du kan finde alle mine retter på lasagne og kødsovs her. Alle mine pastaretter som er vendt i en flødesovs er samlet her.
Børnevenlige pastasalater
Her er både nogle pastasalater med masser af smag ogkrydderi, men også nogle lidt mere børnevenlige. Min erfaring ift. børnevenlig mad er at skille det lidt ad, så maden deles op og gøres overskuelig for ungerne. Så når vi f.eks. spiser pastaretter og pastasalater serveres den også i små skåle. Mads og jeg kan godt lide at blande det hele sammen. Men til ungerne deler jeg lidt op, så der f.eks. er pasta vendt i karrydressing i en skål, majs i en anden, agurk, peberfrugt osv. rundt i forskellige små skåle. Så er der pluk selv buffet for dem. Se f.eks. denne byg selv salat her.
Pastasalater til frokost og i madpakken
Pastasalat er genialt til madpakken og som rester til dagen efter. Den kan sagtens spises kold jo. Pastasalater har det med at suge dressingen til sig, så de dagen efter ofte er lidt mere tørre i det. Så sørg for at vende masser af dressing i pastasalaten, hvis den skal gemmes til dagen efter – eller bland op med lidt ekstra den dag den skal spises. Når jeg pakker pastasalat til madpakken, kan jeg også godt lide at dele lidt op. Så f.eks. nødder, pinjekerner eller hvad den toppes med – pakkes i en bøtte for sig. Så er alt sprødt og lækkert, når det spises.
Nye pastasalater
Hvis du er kørt lidt død i de samme pastaretter og pastasalater, kan det være du kan finde din nye favorit her. Jeg har nemlig pt hele 39 pastaretter med forskellige smage, konsistenser, fylde og krydderier og 6 forskellige pastasalater. Der kommer hele tiden flere til min side, så hold øje. Jeg elsker at lave mad og pasta er ingen undtagelse. Især pastasalater er noget jeg vil have mange flere af her på siden.
Jeg håber du finder hvad du søger blandt alle mine pastaretter og bud på pastasalat lige her.