Familiefavoritter

Se alle vores livretter herunder

Relame for Fødevarestyrelsen
Panini

Familiefavoritter

Her er et udvalg af vores familiefavoritter. Aftensmadsretter som vi laver igen og igen. Vi elsker lidt forskelligt her hjemme, og det afhænger nok også af, hvem man spørger i familien.

Mad til børn og voksne

Ungerne elsker tarteletter, spaghetti kødsovs, risengrød, øllebrød, lasagne og så sådan nogle pluk-selv-retter, hvor de forskellige ting er serveret i små skåle. Byg-selv salat er en sikker vinder herhjemme, hvis jeg vil lokke ekstra grønt i mine børn. Det virker bare, at alle selv får lov at vælge, hvad de vil have på deres tallerken.

Mads elsker sådan noget typisk mande mad – alt med bacon og kød! Steg og kartofler med sauce, og så foreslår han tit svensk pølseret, lasagne eller kyllingenuggets.

Jeg elsker også de her saml selv pastasalater, jeg elsker alt mexicansk, jeg elsker indonesisk kylling i karry, tikka masala, pandekager med fyld og også nuggets med lækre salater til.

Når man er en familie med flere forskellige livretter, skal der jo gerne være lidt for enhver – og det kan være svært at finde noget, som alle mand kan lide! Så derfor har jeg forsøgt at samle lidt af de retter, vi alle fire elsker. De retter vi laver hele tiden. Man kører nemt i ring med de samme 5-10 retter, ikke? Så måske I kan finde inspiration blandt vores familiefavoritter til lækker hverdagsmad hjemme hos jer. Jeg håber, der er noget, som falder i jeres smag.

Hvis du mangler en opskrift, som ikke indgår i denne kategori, så brug søgefeltet i toppen, eller spørg endelig!