Skøn smagfuld, og ikke mindst farverig bulgursalat har ramt bloggen. Èn som helt klart bliver en af sommerens go-to salater her hjemme. Denne bulgursalat med blommer og bær, samt andre virkelig lækre sager er dejlig frisk og mættende. Passer perfekt som tilbehør aftensmaden, eller som en frokostsalat evt. – i så fald kunne smide nogle falafler eller frikadeller oveni. Jeg kommer med nogle serveringsforslag nedenfor. Jeg håber, at opskriften falder i jeres smag!
Opskrift på bulgursalat med blommer og bær
Opskriften har jeg faktisk udviklet i samarbejde med Driscoll’s Bulgursalat med blommer og bær, avocado, rucola, rødløg, fetaost og valnødder. Toppet med balsamicoglace. Mums for en kombination. Blommerne bliver bagt i ovnen inden den samles, og jeg lover jer for, at det bare giver den lækreste smag til salaten.
Ingredienser
- 1 bakke rucola
- 5 blommer + 2 spsk. olivenolie, lidt salt og peber og 1 spsk. sirup
- 100 g bulgur (målt inden det koges)
- 1 lille rødløg
- 50 g fetaost
- Et par håndfulde friske bær (jeg bruger blåbær og brombær)
- 2 avocadoer
- 50 g valnødder
- Et par spsk. balsamicoglace (kan købes færdiglavet eller laves selv)
- Et godt drys flagesalt
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader
- Skør kommer i kvarte og kom nem i et ovnfast fad med lidt olie, salt, peber og sirup. Bag dem i 20 minutters tid
- Kog bulgur efter anvisning på pakken
- Hvis du vil lave glace selv, kommes 2 dl balsamicoeddike på en pande. Varm og rør godt til det er reduceret til en tyk og klistret glade. Pas på det ikke brænder på
- Skyld rucola, dup det tørt
- Skær rødløg og avocado i skiver
- Kom rucola på et fad, kom de bagte blommer og bulgur over. Kom rødløg, feta, friske bær, avocado og valnødder over.
- Top med balsamicoglace og drys lidt flagesalt til sidst.
Justeringer i salaten – tilpas den efter dine ønsker
Man kan sagtens spise salaten som den er, så synes jeg fint den kan udgøre et frokost måltid i sig selv. Ønsker man lidt mere fylde kan man evt. tilsætte nogle ristede kikærter eller falafler. Bulguren kan man erstatte med f.eks. speltkerner, pastaskruer eller couscous, hvis man ønsker. Valnødderne kan erstattes med mandler, pinjekerner eller måske brødcrutoner. Ja du kan altså sagtens justere i salaten, så den passer til netop dine ønsker eller udvalget i køleskabet.
Hvad kan jeg servere sammen med bulgursalat med blommer og bær?
- Disse virkelig gode frikadeller, som bliver på billedet
- Bagt laks med citron og persillesmør
- Asiatiske kyllingefrikadeller
- Kyllingelår i bbq marinade
- Grillspyd med kylling, hallumi, pølser og grønt
- Skinkestang som små butterdejspakker
Følger du med på Instagram eller TikTok?
Hvis ikke, så kan du klikke her – så kommer du direkte ind på min Instagram profil – hvis du altså kunne tænke dig at følge med. Jeg deler dagligt madinspiration og generelt lidt fra min hverdag og familie liv. På min TikTok profil deler jeg udelukkende madvideoer – måske du kan finde lidt inspiration her inde. Jeg håber, at vi ses
Jeg ville gi salaten 5 🌟 men den afsluttede på 1 😥
Nå for den da, ej men tak for din kommentar så. Så håber vi ikke at folk ser for meget på stjernerne 😉