Blomkål i ostesauce

Blomkål i ostesauce er et snasket og alligevel lidt sundere tilbehør, hvor hovedingrediensen er blomkål. Retten minder om Mac and cheese, men hvor den traditionelle pasta er erstattet af blomkål. Blomkålen er vendt i en cremet ostesauce og toppet med sprødstegt bacon og friskhakket persille.

blomkål i ostesauce

Opskrift på blomkål i ostesauce

Her er opskriften på blomkål i cremet ostesauce med sprødt bacon og frisk persille på toppen. Du kan også sagtens undlade bacon for en vegetarisk version. Blomkålen bages i ovnen med lidt olie, salt og peber og vendes i ostesaucen, som varmes på en pande. Og så har du et snasket, lækkert men stadig grønt tilbehør til aftensmaden.

Blomkål i ostesauce

Opskrift til 3-4 personer som tilbehør

Samlet tid

30 minutter

Ingredienser

  • 500 g blomkål + 2 spsk. olie, 1 spsk. salt og peber
  • 1 pakke bacon i skiver (125 g)
  • 1 ½ dl fløde
  • 1 spsk. mel
  • 1 lille dl revet cheddar
  • 1 spsk. salt og peber
  • 1 spsk. hvidløgspulver
  • 2 spsk. frisk persille (hakket)

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200 grader. 
  2. Pluk/skær blomkålen i små buketter. Kom dem på en bageplade med bagepapir, og vend i olie, salt og peber. Sæt i ovnen i ca. 15 minutter, til buketterne er let gyldne i nogle af kanterne. Læg baconskiverne på en anden bageplade beklædt med bagepapir, og sæt dem i ovnen sammen med blomkålen.
  3. Giv dem ca. 10 minutter, eller til de er stegt sprøde. Vend baconstykkerne halvvejs.
  4. Varm fløde op på en pande. Tilsæt mel, og rør godt rundt, til klumperne er rørt helt ud. Tilsæt så cheddar, salt, peber og hvidløgspulver, og rør det godt sammen. Lad osten smelte helt, og lad saucen stå og simre, til du synes, den har en passende konsistens. Tilsæt evt. mere fløde, hvis den bliver for tyk.
  5. Bland de bagte blomkål rundt i saucen. Smag til med salt og peber. Top med bacon, som er skåret i mindre stykker, og finthakket persille.

Bedøm denne ret

blomkål i ostesauce

Vild med blomkål?

Blomkål er en skøn grøntsag, der er dejlig mild i smagen. Derfor er det også en af mine yndlingsgrøntsager at bruge i eksempelvis gryderetter, men også i salater.

Her har jeg samlet en række opskrifter med blomkål. Blomkål kan nemlig sagtens trylles om til lækre grøntsagsbrød til toast eller en pizzabund. Og så er friturestegte og bagte blomkål altså også geniale.

 

Følg mig på de sociale medier

Jeg ville blive meget glad, hvis du har lyst til at følge med inde på min Facebook-side og på min Instagram-profil (@juliebruunsblog). Begge steder deler jeg hver dag inspiration til lidt sundere hverdagsmad med ekstra grøntsager. Derudover viser jeg også lidt idéer til, hvordan man kan forene træning og en travl hverdag i en børnefamilie.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret