Sindssygt lækre Banan snickers snacks – de her er så gode, virkelig nemme, mættende af en snacks at være og så smager de bare modbydelig godt, hvis du spørger mig.
Banan snickers snacks opskrift
En virkelig nem og lækker snack, som ganske vist indeholder mange kalorier og også sukker. Men jeg vil alligevel mene at man kan kalde den en sundere snack. For bananer og dadler er proppet med vitaminer og mineraler og langt bedre sukker end hvidt raffineret sukker. Her er masser af mæthed og gode fedtsyrer og nårhja, så smager de bare langt bedre end så mange andre snacks som i min optik bare smager af sukker og fabrik :p Her har vi altså med en snack at gøre, hvor der er gode kraftfulde smage, forskellige konsistenser, noget koldt og blødt og noget crunchy og salt. Simpelthen bare genialt.
Ingredienser
- 2 bananer
- 10 dadler
- 3-4 spsk. peanutbutter
- 70 g mørk chokolade
- 1 håndfuld saltede peanuts
Sådan gør du
- Skræl bananerne og halvér dem. Skær en smule af top og bund så bananen bliver flad.
- Udsten dadlerne og halvér dem
- Læg de udstenede dadler ovenpå bananerne og kom så peanutbutter over.
- Kom dem i fryseren i 30 minutter og kom så smeltet mørk chokolade ovenpå og drys med hakkede peanuts.
Video af banan snickers snacks
Se også her hvor nemt det er, jeg har lavet opskriften sammen med nogle søde damer, hvor vi har lagt den på Instagram. Måske I kander dem? May (Sydhavnsmor) og Louise (Louisesmadblog).
Lav en lille smule om i dem, hvis du synes
- du kan sagtens justere lidt, så de passer dine smagsløg eller dit udvalg i køkkenet bedst muligt. F.eks. kan du smøre dem med en anden slags nøddesmør: hasselnøddesmør, mandelsmør eller tahin f.eks.
- du kan skifte dadler ud med abrikoser, rosiner, figner, svesker eller andet tørret frugt
- du kan skifte den mørke chokolade ud med lys chokolade eller chokolade med smag, f.eks. den mørke der smager af mint eller appelsin.
- Du kan drysse med andre nødder på toppen, f.eks. pistacie, mandler eller pekannødder.
Hvornår kan man servere de her Banan snickers snacks
- som en del af en brunch eller morgenmad
- som en aftensnack hvis du trænger til noget mad inden sengetid
- som en eftermiddagssnack, eller som en dessert
Vild med snacks med dadler, nødder og chokolade?
Så er vi dælendytme to. Jeg elsker simplethen den kombi så meget. Derfor har jeg også et hav af opskrifter som minder lidt om
- f.eks. de her meget lignende – men på riskiks
- der er også de her pistaciebarer (også med dadler, peanutbutter og nødder)
- chokoladebomber med nødder og dadler
- bønnemuffins med banan og chokolade
Følg endelig med på min Instagramprofil for flere opskrifter, madbilleder og inspiration til sundt og grønt mad. Her deler jeg en masse videoer af både træning og grønne nærende retter, men også bare små glimt fra vores hverdag.
Kommentarer