Poke bowl med laks

Hvis der er noget mad jeg elsker, så er det mad med dels farve, sprødhed og smag og dels mad, der kan varieres og kombineres efter humør og indhold i køleskabet. Og det må man sige er tilfældet med en poke bowl. Her får du opskriften på en simpel og grøn poke bowl med laks og gomadressing. Mums, jeg håber, du kan bruge den.

Poke bowl med laks og gomadressing

Opskrift på poke bowl med laks

 

Poke bowls er oprindeligt fra Hawaii, og retten er kendt for sin friske smag og det sunde indhold. “Poke” betyder “at skære” eller “skive” på hawaiisk, og det refererer til de små tern af rå fisk, som traditionelt udgør hovedingrediensen i retten. Her har jeg brugt varmrøget laks, som jeg har “plukket” i stykker.

Poke bowl med laks

Opskrift til 1 portion

Se opskrift på syltede rødløg her.

Samlet tid

20-25 minutters tid

Ingredienser

  • 1 god håndfuld spidskål
  • 1 håndfuld edamamme (pillede)
  • 100 g varmrøget laks
  • 1/4 agurk
  • 1/2 striml forårsløg
  • 1 håndfuld revet gulerødder (køb evt færdigrevet eller riv dem selv)
  • 2 spsk. hytteost
  • 2 spsk. sytede rødløg
  • 1 spsk. sorte sesam eller nigellafrø
  • lidt salt og peber til toppen

Gomadressing (svarer til 4-6 bowls)

  • 3 spsk. sesam
  • 4 spsk. mayo
  • 1 spsk. hvidvinseddike
  • 1 spsk. soya
  • 1 tsk. sukker
  • 2 spsk. citronsaft

Sådan gør du

  1. Hvis ikke du har syltede rødløg på lager, eller har købt dem færdiglavet – så start med at lave disse
  2. Rist sesamfrø til din dressing. Enten i ovnen, på et stykke bagepapir ved 200 grader i 7-8 minutter. Eller på en tør stegepande i nogle minutter på hver side.
  3. Snit spidskål fint og kom i en skål
  4. Hæld edamammebønner i en skål, kom kogende vand over så de tør op. Kasser vandet og hæld bønnerne ned til spidskålet.
  5. Fjern laksen fra skindet og kom i skålen
  6. Skær agurk og forårsløg og kom ved
  7. Kom gulerødderne og hytteosten ved
  8. Tag et par skefulde af de syltede rødløg og kom ved
  9. Lav din dressing ved at komme de her ristede sesamfrø i en skål (eller noget du kan komme din stavblender i, jeg bruger et plastik decilitermål). Tilsæt resterende ting og blend
  10. Hæld dressingen over salaten og top med sorte sesam eller nigellafrø + lidt salt og peber

Bedøm denne ret

Video af poke bowl med laks

Poke bowl Poke bowl

Variation og udskiftning

  • Som nævnt, så kan indholdet i en poke bowl variere i nærmest det uendelige. Her er bunden egentlig bare spidskål, men det er ofte også en bund af ris eller nudler, man får hvis man for eksempel køber en poke bowl på en café eller restaurant.
  • Jeg vælger ofte varmrøget eller bare røget fisk, når jeg skal lave salater og bowls. Men oprindeligt med lige netop poke bowls, er det rå fisk, der bruges. Hvis du vil bruge rå laks i denne opskrift, så husk at bruge laks, der er egnet til sushi eller som har været nedfrosset ved -20 grader i minimum 24 timer. Køb for eksempel frisk fisk ved fiskemanden og spørg ham til råds.
  • I stedet for fisk kan du også bruge marineret tofu, kylling eller dybstegte tigerrejser.
  • Grøntsags- og frugtdelen kan variere som du lyster. Det kunne også være lækkert med mango, bønnespirer, peberfrugt eller sukkerærter.

 

Andre opskrifter på bowls

Hvis du ligesom jeg er vild med bowls, så prøv også:

Besøg gerne min Pinterest-profil

Den er spækket med god inspiration, og jeg har for nyligt ryddet op og gjort det pænt derinde. Så det ville da være super dejligt med lidt nye følgere på det medie også. Følg med lige her. Jeg elsker personligt selv at bruge pinterest til inspiration.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret