Havfrue cupcakes

Skal du score dig nogle billige point til din datters, nieces, venindes, eller en helt fjerde’s fødseldags? Så skal du lave de her virkelig fine havfrue cupcakes. Opskriften består af svampede muffins med smag af vanilje og mandelessens, toppet med farvet vanilje smørcreme, en havfruehale og krymmel. De smager virkelig dejligt og så er de da bare ikke til at stå for.

havfrue cupcakes

Opskrift på havfrue cupcakes

 

Christina, min veninde, som er en del af mit lille team, lavede de her vanvittig flotte muffins til hendes datters fødselsdag. Cupcakes med havfrue tema, de er så fine og jeg har nu lokket opskriften ud af hende – så I også kan få glæde af dem.

Frostingen er den samme som i vores populære havregrynskager, der er blot tilsat pastafarve. De er slet ikke så bøvlede som de ser ud, de er faktisk ganske nemme.

 

Cupcakes med farvet smørcreme og havfruehaler

Opskrift til 12 cupcakes

De spiselige havfruehaler fås eksempelvis her.

Samlet tid

1 time

Ingredienser

Muffins

  • 120 g blødt smør
  • 200 g sukker
  • 5 små æg
  • 1/2 tsk. salt
  • 1 stor tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 spsk. mandelessens
  • 230 g hvedemel
  • 1/2 dl naturel yoghurt

Smørcreme

  • 400 g smør (ikke smørbar)
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 500 g flormelis
  • evt. 1-2 pasteuriseret æggeblomme
  • 1/2 tsk. flagesalt
  • Pastafarver - blå og rød

Desuden

  • Spiselige havfruehaler (sukkerdekoration) - kan købes flere steder på nettet
  • Valgfri krymmel

Sådan gør du

MUFFINS:

  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  2. Pisk den bløde smør med sukker.
  3. Tilsæt æggene ét ad gangen, mens der piskes.
  4. Kom så salt, vaniljesukker, bagepulver, mandelessens og hvedemel ved, og pisk igen.
  5. Rør til sidst yoghurten i.
  6. Kom dejen i muffinforme – gerne i farverigt papir.
  7. Bag kagerne i små 20 minutter.
  8. Lad kagerne køle helt af, før smørcremen kommes på.

FARVET SMØRCREME:

  1. Pisk smør og vaniljesukker, til det er let og luftigt.
  2. Tilsæt flormelis og salt og pisk igen.
  3. Tilsæt æggeblommen for en glat konsistens og pisk.
  4. Del nu smørcremen op i tre portioner i forskellige skåle. I den ene skål røres lidt blå farve i, i den anden røres lidt rød farve, og i den sidste røres både blå og rød for en fin, lilla farve.
  5. Læg nu de tre slags smørcreme i lag i en sprøjtepose med valgfri tyl. Det behøves ikke være så sirligt, men det er med at forsøge ikke at blande farverne alt for meget sammen, når de kommes i sprøjteposen.
  6. Sprøjt smørcremen på dine afkølede muffins. Pynt med havfruehaler og krymmel.

Bedøm denne ret

havfrue cupcakes

Havfrue cupcakes med frosting

Lad dig ikke slå ud af den 3-farvede frosting – måske det lyder lidt besværligt, men det er det faktisk slet ikke. Det gode er, at der ikke er nogen rigtig eller forkert måde at gøre det på, det må gerne se lidt tilfældigt ud. Alternativt kan du også sagtens gøre det med én farve.

 

Andre opskrifter på fødselsdagskager

havfrue cupcakes

Følger ud med på TikTok, Instagram eller Facebook?

Hvis ikke, så kan du klikke her – så kommer du direkte ind på min Instagram profil – hvis du altså kunne tænke dig at følge med. Jeg deler dagligt madinspiration og generelt lidt fra min hverdag og familie liv. Det samme gør jeg på min Facebook profil. På min TikTok profil deler jeg udelukkende madvideoer – måske du kan finde lidt inspiration her inde. Jeg håber, at vi ses derude 🙂

Få mere inspiration til børnefødselsdag

Se flere fødselsdagskager lige her

Kommentarer

  1. Når du lægger smørcremen i lag for at opnå de flotte farver, er det så et lag for hver farve du laver, eller laver du flere lag af den samme farve? 🙂

Vis alle kommentarer (1)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret