Madplan med hurtig aftensmad #6

Så er der en ny madplan klar til jer, og det er en madplan med hurtig aftensmad #6. Det er nummer 6, fordi den er er del af en række hurtige madplaner, som kan findes som en kategori på bloggen. Uge 20 byder på en række opskrifter som tager 20-30 minutter at lave. I skal altså virkelig ikke bruge lang i køkkenet – tilmed har vi fokuseret på at have et par have reste-dage, så I blot skal varme maden op igen. Jeg håber at madplanen falder i jeres smag – må I få en dejlig uge!

Madplan med hurtig aftensmad

Madplan med hurtig aftensmad #6

 

Som sagt er der fokus på at lave nogle lynhurtige, men ikke mindst lækre og grøntsagsrige retter. Det må man sige, at være tilfældet for madplanen for uge 20. Mandag starter ud med salat Nicoise. En virkelig dejlig salat med masser af grønt, kogte æg, kartofler og en tun-creme. Tirsdag står den på en hurtig omgang wok med oksekød og grønt. Onsdags menuen er endnu hurtigere klaret, den står nemlig på rester fra wokken. Torsdag skal I have pita kebab med sprødt grønt og en nem, hjemmelavet hvidsløgsdressing. Weekenden skydes nemt i gang – den står nemlig på rester af pita kebab. Et foreslag kunne være at købe en pose pommes frites og lave kebab salat i stedet for. De samme ingredienser kan nemlig bruges her til. Lørdag står den på en cremet, hurtig patasalt med bønner og karamelliserede løg, serveret med falafler. Søndag er reste-dag – en god mulighed for at undgå madspild.

 

 

 

Indkøbsliste til hurtig madplan til uge 20

 

Grøntsager:

  • 1 pose kartfofler
  • 1 pose grønne bønner fra frost
  • 2 poser frostgrønt (jeg bruger en wok blanding)
  • 1 peberfrugt
  • 1 net rødløg
  • 1 net hvidløg
  • 1 avocado
  • 1 bundt frisk dild
  • 1 stor bakke cherry tomater
  • 2 poser sprødt salat til bunden af salat Nicoice og til pitabrød (jeg brugte hjertesalat)
  • 1 lime
  • 1 citron
  • 1 agurk
  • 1 granatæble

 

Mejeri:

  • 1 bakke æg
  • 1 stor bøtte creme craiche
  • 1 bøtte fetaost

 

Kød og fisk:

  • 2 poser frossen kebab
  • 1 pakke frosne falafler
  • 800 gram hakket oksekød

 

Andet:

  • Krydderier: salt, peber, cayennepeber, spidskommen, stødt koriander
  • 1 glas oliven
  • 1 glas kapers
  • 1 flaske olie
  • 1 flaske mayo
  • 2 dåser tun
  • 1 dåse sardiner
  • 1 pose pasta
  • 2 pakker pitabrød (nok til to dage)
  • 1 glas syltede rødløg (med mindre du vil lave dine egne – så kan du følge min opskrift her)
  • 1 flaske eddie (skal bruges til hvidløgsdressing, men du kan i stedet for bruge citronsaft)
  • 1 pose sukker
  • 1 flaske soya sauce
  • 1 flaske oyster sauce
  • 1 glas sambal oelek
  • 300 gram nudler
  • 1 pose græskarkerner
  • 1 glas sød sennep
  • 1 flaske sirup
  • 1 pose pommes frites, hvis vi vil lave kebab salat fredag, fremfor pita kebab

 

 

Få sendt madplaner direkte til din indbakke

Det er helt gratis. Du skal blot tilmelde dig mit nyhedsbrev, og så får du tilsendt en madplan via mail hver lørdag. Som altid indeholder den en komplet indkøbsliste. Denne her madplan er en med hurtige retter, men ellers modtager du alt fra budgetvenlige madplaner, vegetariske madplaner, madplaner med familiefavoritter osv.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret