Smoothiebowl med bær og grønkål

smoothiebowl smoothiebowl Smoothiebowl lavet på en masse bær, grønkål, banan og avocado. En opskrift på nemme og sunde smoothies som er tykke i konsistensen, så det kan spises med ske og gerne en hjemmelavet granola oven på.

 

Smoothiebowl

En smoothiebowl er egentlig bare en smoothie man spiser i en skål, så der er rig mulighed for at smide en masse toppings på. Hvis det skal være virkelig luksus, kan man komme forskellige friske bær og frugter på. Granola, kokosflager, chokolade, peanutbutter osv. Men til en hverdag hvor det skal gå lidt hurtigt, tager jeg altid bare granola på.

Jeg har nemlig altid en hjemmelavet granola liggende i skuffen. Det spiser jeg dagligt på min smoothiebowl, for sådan en får jeg faktisk også stort set hver dag.

I denne her smoothiebowl har jeg grønkål, en masse bær, banan og avocado. Det er ret forskelligt om jeg kommer en form for nødder eller frø i. Ofte gør jeg, og i denne har jeg brugte hampefrø. Det er også forskelligt om jeg blender op med vand eller havredrik. Men det er som regel en af de to.

Smoothiebowl med bær og grønkål

Opskrift til 2 store portioner

Iskold hjemmelavet yoghurt på grønkål, banan og bær. Spises gerne med granola på toppen.

Forberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

10 minutter

Ingredienser

  • 3-4 kugler frossen grønkål
  • 1 håndfuld frosne jordbær
  • 1 håndfuld frossen blåbær
  • 1 håndfuld frosne hindbær
  • evt. en smule frosne granatæblekerner (kan undlades)
  • 1 banan
  • 1 avocado
  • 1 spsk. hampefrø, cashewnødder, mandler eller lignende
  • 2 dl vand

Sådan gør du

Kom det hele i en blender og kør rundt til det er helt blendet og cremet

Hæld det i skåle og top med granola

Bedøm denne ret

smoothiebowl

Jeg laver altid min smoothiebowl godt tyk og cremet. Derfor bruger jeg egentlig så lidt væske som muligt. Kun lige nok til at blenderen kan køre det rundt.

Kom gerne med væske i og drop evt. avocadoen. Så får I en noget tyndere smoothies, som i stedet kan drikkes.

Jeg håber I kan bruge opskriften. Måske I også mangler en rigtig god opskrift på en greenie eller hvad med en havtornssmoothie (sådan en syrlig frisk gul én).

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret